Hvad er det, I vil?

Demokrati: DKs politikere på Christiansborg vil have flyttet magten fra decentralt (nationalt) til centralt (EU), så de laver en afstemning. Befolkningen siger nej. Så politikerne stabler endnu en afstemning på benene. Så befolkningen siger ja. Politikerne beklager sig over de forbehold, der måtte til for at fremprovokere ja’et, og vil have dem afskaffet (V) (K). Fra centralt hold (EU) forsøges det at overrule decentral (DKs) lovgivning. Men så vil danske politikere pludselig alligevel ikke af med deres decentrale magtposition. Og befolkningen heller ikke. Hvis jeg var til ironi, tror jeg, at jeg ville kalde vores form for demokrati gennemskueligt.

Tyskkyndige i DK - en uddøende art?

Optaget på tyskstudiet i år:

Kbh: 39

Odense: 9

Århus: 32

Aalborg: 5

I alt: 85

På min årgang (2000) var der i Århus et frafald på 75%. Hvis dette gælder for hele landet og ikke har ændret sig siden, vil produktionen fra årgang 2008 altså komme til at være ca. 21 personer. Det er ikke ret mange.

Forløsning

Jeg har igennem lang tid haft en trang til men ikke endeligt kunnet beskrive (formulere) præcis, hvorfor jeg mener, at det er vigtigt at bruge begrebet postmoderne frem for senmoderne!

Nu har Lars endelig givet mig anledningen til at formulere mig færdig, og for det burde han belønnes (jeg skylder dig hermed en frokost på en cafe).

Min udredning kan findes her i kommentarfeltet til Larses indlæg Kærligheden i Brokeback Mountain.

Test din sprogforståelse

Mange af de få arbejdsløse, vi har tilbage i Danmark, nu hvor pisken har fået de dovne ud på arbejdsmarkedet, er arbejdsløse af en anden og bedre grund end dovenskab. Måske har de aldrig fået lært at skrive en god ansøgning, eller de er vokset op i et belastet hjem, eller de er bare ikke for knøve, for let’s face it - ikke alle er akademikere som du og jeg.

Derfor er det ærgerligt, at systemet af regler for dagpenge, der skulle hjælpe disse mennesker, er så (pædagogisk helt uforsvarligt) svære for sådanne mennesker at sætte sig ind i, som de er.

En af mine bekendte har netop fået følgende brev fra sin a-kasse ind ad(/af?) døren:

strøtanke, eller: Opfordring til kreativitet

Jeg trættes en smule af kassen “kristen”. Er det for tidligt at begynde at dekonstruere dette begreb? For det kunne være en interessant øvelse.

Tænk, hvis man slet ikke måtte anvende det og f.eks. sige: “Jeg er kristen” eller “Du skulle også tage at blive kristen”, men at man i stedet var nødt til at meddele sig anderledes.

Måske ville det første, der skete, være, at man i virkeligheden begyndte at genoverveje hele sin egen identitet. Og trænger mange kristne ikke lidt til det? Eller jeg mener… trænger mange [indsæt selv] ikke lidt til det?