Calling Elvis, is anybody home? – en undersøgelse af, hvilken musik, der er “oppe i tiden” blandt youtube-brugere

Indhold
Indledning
Fremgangsmåde og usikkerhedsfaktorer
Konklusion
Hit-liste

Indledning
Jeg interesserer mig jo lidt for, hvorfor folk som netop Goethe, Shakespeare, H.C. Andersen og resten af slænget altid dukker op i alle litteraturhistorier. Hvad berettiger dem til at være med, er de stadig relevante osv…

På samme måde kom jeg pludselig til at tænke på, hvordan Beatles, Elvis og Michael Jackson går og har det i disse youtube-tider, hvor Britney Spears måske har mere at skulle have sagt. Eller hvad?

Derfor har jeg lavet denne lille undersøgelse, som jeg godt tør kalde temmelig uvidenskabelig og upræcis, men alligevel måske lidt interessant for visse musikinteresserede på måske især min egen alder.

Fremgangsmåde og usikkerhedsfaktorer

Det, jeg har gjort, er ganske enkelt at sammenligne antal hits på youtube for musik-stykke A med antal hits for musik-stykke B, C, osv.

De musik-stykker, jeg har valgt, er dem, som Youtube har foreslået, når jeg har indtastet et givent bogstav. Taster jeg f.eks. “C”, dukker Christina Aguilera frem blandt de ti forslag, og når jeg så skriver “Christina Aguilera” kommer der forslag til en række af hendes sange, hvoraf jeg vælger den eller dem med flest hits, og så får jeg et antal videoer at vælge imellem, af hvilke jeg regner dem sammen, som står angivet med over en million hits.

Vælger jeg f.eks. sangen “Hurt”, får jeg en video med 15,9 mil, en video med 1,4 mil, en med 0,3, osv., og så lægger jeg 15,9 og 1,4 sammen og skriver “Hurt” ind på min hitliste med 17,3 mil hits. De 17,3 skal altså forstås som 17,3+ mil.

Når jeg har gjort det ved den/de musiker(e), der ligger inden for youtubes ti forslag ved bogstavet C, går jeg videre til D, osv.

Der er sikkert rig mulighed for at kritisere denne fremgangsmåde, og det er derfor, jeg kalder undersøgelsen upræcis. En af de ting, der er vigtigst at nævne i denne sammenhæng, er f.eks., at der er udeladt en hel del mindre kendte kunstnere i 5. division, for at listen ikke skulle blive mere omfattende, end den allerede er. En anden ting er, at none (relativt) få af kunstnerne har deres egen officielle youtube-kanal, som jeg er gået udenom. Man kunne også diskutere youtubes relevans- og andre sorterings-systemer, osv.

Herudover har jeg selvfølgelig taget Bohemian Rhapsody, Love me tender, Calling Elvis, m.fl. med, som netop er dem, jeg er interesseret i at se, hvordan det går med i youtube-tidsalderen. På den måde er der opstået en liste på 66 musikstykker, som jeg har inddelt i fem divisioner efter antal hits.

Konklusion

Jeg noterer mig herefter følgende:

a) Bohemian rhapsody, Calling Elvis og Love me tender ligger helt i bunden af 5. division med stort set ingen hits. Elvis er død!

b) Britney Spears ligger nede i midten af 5. division.

c) Beatles klarer sig lidt bedre i nederste halvdel af 4. division.

d) Metallicas The day that never comes, som kom på gaden for kun halvanden måned siden, har allerede snart dobbelt så mange hits som We will rock you fra 1977, der er Queens højest placerede sang på listen. (Metallica opstod i 1981.)

e) Beatles’ Let it be bliver overhalet af Crazy Frog, der jo er fiktiv, om blot 0,8 mil hits…ding..ding…

f1) Er man X-faktor-vinder fra England, er alting muligt: Paul Potts ligger i toppen af 2. division med en sang, han ikke selv har lavet.
f2) X-faktor-vinderen fra dec 06 (under to år siden) ligger på en samlet 2. plads med over dobbelt så mange hits som 4. pladsen.

g) Michael Jackson klarer sig egentlig meget godt stadigvæk. Begyndelsesbogstav M er i øvrigt det klart mest dominerende begyndelsesbogstav på listen, hvis man lægger antal hits sammen (i øvrigt også antal sange på listen).

h) Avril Lavignes Girlfriend har fået VIRKELIG mange hits.

i) Jeg kendte kun 5 af kunstnerne i top-10.


Hit-liste

1. division
- 1 – 140,5 Avril Lavigne……….Girlfriend
- 2 – 101,6 Leona Lewis………..Bleeding love
- 3 – 69,6 Madonna…………….4 minutes
- 4 – 50,6 Miley Cyrus………….7 Things
- 5 – 47,2 Michael Jackson…….Thriller

2. division
- 6 – 39,8 Jonas Brothers………Burnin’ up
- 7 – 37,6 Justin Timberlake…..What goes around comes around
- 8 – 35,8 Paul Potts…………..Nessum Dorma
- 9 – 33,2 Chris Brown…………Forever
- 10 – 33 Kid Rock…………….All Summer Long
- 11 – 32,5 Linkin Park………….Numb
- 12 – 32,1 Leona Lewis………..Better in time

3. division
- 13 – 28,7 Linkin Park………….In the end
- 14 – 28,6 Usher………………..Love in this club
- 15 – 28,2 Shakira……………..Hips don’t lie
- 16 – 28 Guns n Roses……….Sweet child of mine
- 17 – 26,8 Metallica……………Nothing else matters
- 18 – 26,5 Metallica……………One
- 19 – 25,3 Soulja Boy………….Crank that
- 20 – 24,8 System of a down…Chop Suey
- 21 – 24,4 Coldplay…………….Viva la vida

4. division
- 22 – 19,3 Nickelback………….Rockstar
- 23 – 17,9 Green Day………….Wake me up when september ends
- 24 – 17,8 Sean Paul…………..Give it up to me
- 25 – 17,4 Justin Timberlake….My love
- 26 – 17,3 Christina Aguilera….Hurt
- 27 – 17 One republic………..Apologize
- 28 – 17 Rammstein…………..Du hast
- 29 – 16,8 Slipknot……………..Psychosocial
- 30 – 16,7 Shakira………………La tortura
- 31 – 15,9 Simple Plan………….Your love is a lie
- 32 – 15,9 Pink Floyd……………The wall
- 33 – 15,5 Beatles……………….Yesterday
- 34 – 15,5 Sean Paul…………….Get busy
- 35 – 14,3 John Lennon………….Imagine
- 36 – 14,3 Michael Jackson……..Beat it
- 37 – 13,9 Justin Timberlake…….Sexyback
- 38 – 13,8 Metallica………………Master of puppets
- 39 – 13,8 Nickelback…………….How you remind me
- 40 – 13,6 Red Hot Chili Peppers..Snow
- 41 – 12,7 Beatles………………..Hey Jude
- 42 – 12,5 Rhianna……………….Umbrella
- 43 – 12,5 Eminem………………..Lose yourself
- 44 – 12,2 Beatles………………..Let it be
- 45 – 12,2 Red Hot Chili Peppers..Californication
- 46 – 11,9 System of a down……Toxicity
- 47 – 11,8 Madonna………………Give it 2 me
- 48 – 11,4 Crazy Frog…………….Popcorn
- 49 – 11,3 Coldplay……………….Violet hill
- 50 – 11,2 Lynyrd Skynyrd……….Sweet home Alabama
- 51 – 10,3 Pink…………………….So what

5. division
- 52 – 9,8 Usher…………………..Moving mountains
- 53 – 9,6 Justin Timberlake……..Cry me a river
- 54 – 9,1 Iron Maiden……………Fear of the dead
- 55 – 8,6 Elvis……………………Always on my mind
- 56 – 7,8 Guns n Roses…………Paradise City
- 57 – 7,5 Simple Plan……………Perfect plan
- 58 – 7,5 Britney Spears………..Piece of me
- 59 – 7,2 Britney Spears………..Toxic
- 60 – 7 Metallica……………….The day that never comes
- 61 – 5,3 Green Day……………..Basket case
- 62 – 5 U2……………………….With or without you
- 63 – 3,8 Queen………………….We will rock you
- 64 – 3 Elvis…………………….Love me tender
- 65 – 1,4 Queen………………….Bohemian Rhapsody
- 66 – 0,2 Dire Straits……………Calling Elvis

Nu blander konen sig også i min musik

Den tager måske lidt tid at hente fra odeo, når man trykker play, og måske skal man trykke to gange, før den starter. Anbefales at trykke play, og så trykke pause, når den er gået i gang, og så trykke play igen, når hele sangen er loaded.

En lille melodi

Følgende lille melodi hoppede ud af min guitar i går…

Historien om en lille fyr

Den måtte jo komme – nu mens jeg er så meget i flashback-mode…

Hvis den ikke vil starte, kan du klikke her eller her. :-)