Konkurrence IX

Hvis du har travlt med at holde sommerferie, kan du jo se, om du kan slå mig i Orb Avoidance (Det var det her, jeg talte om, Kevin).

I øvrigt totalt god musik. Jeg mistænker Antiloop for at stå bag. 

Konkurrence VIII

I denne konkurrence opnår man en naturlig grænse efter rimeligt kort tid, og det er derfor ikke så afhængighedsskabende som visse andre.

Hvor hurtigt kan du skrive det engelske alfabet på tastaturet? (Tjek her)

Jeg er nede på 2.721

2′eren er sværere: Hvor hurtigt kan du skrive det baglæns? (Tjek her)

Der er jeg stadig ikke under 4.006.

Jeg fandt den i Boeskovs Box - En blog om Gud, kirke, discipelskab, teologi og andre skøre ting.

Konkurrence VII

Hvilken af disse personer er ikke opvokset i adventist-miljø?

(Sakset fra KB. Tryk på billedet, hvis du tror, det hjælper at gøre det større.)

Konkurrence VI - Icy Tower

Forleden kom min mor rendende i et frikvarter og måtte altså bare lige fortælle mig om et computerspil, eleverne netop havde fået hende til at prøve.

Ud fra hendes enthusiastiske men jo ellers endnu ikke i computerspils-terminologien så velbevandrede forklaring kunne jeg regne mig frem til, at det måtte dreje sig om et platformspil, hvor hovedpersonen skulle hoppe opad fra platform til platform for ikke at blive indhentet af bunden af skærmen. Spillets navn havde hun dog glemt.

Dagen efter havde jeg til gengæld glemt hele samtalen, da min mor igen kommer rendende i et frikvarter og udbryder: “Icytower, Icytower”.

Inden jeg nåede at tænke: “Hvor brænder det?”, fortsatte hun: “Søge på google på icytower”, og min tanke blev i stedet: “Hvor rabler det?”

Det viste sig, at det drejede sig om navnet på spillet, og at jeg ville kunne finde det via google, hvilket jeg så gjorde, da jeg kom hjem senere på dagen.

Nu er det mit nye forslag til dem, der har opgivet at slå Kevin i 3dtris eller min 135 sekunders udgave af Andreas-tricket i Mah-Jongg og nu savner et spil: Icytower - en forsimplet Rainbow Island-klon (Jeg anbefaler version 1.1 frem for 1.2 eller 1.3 - skal det være old school, så lad det være old school). Fylder ca 3MB i udpakket tilstand.

Konkurrence V