Tjenesteteam, serviceteam, osv…

Jeg er endelig kommet i gang med at læse videre inde på bloggen om Apostolsk Kirkes Proces, som jeg gerne har villet i snart et halvt år. Den har undertitlen: Det officielle sted for information omkring den proces som Apostolsk Kirke er i, og har været i, siden september 2006.

Der er cirka 20 indlæg indtil videre, og jeg er ved at være halvvejs igennem dem. For et lille års tid siden blev der lagt et link ud til en præsentation, som blev brugt til at forklare et forslag til Apostolsk Kirkes nye struktur.

image

Det er på en eller anden måde samtidig betryggende og meget spændende, når kirker tør lege med deres struktur. De ønskes Guds rige velsignelse i det arbejde, der forhåbentlig allerede er kommet meget længere, og jeg glæder mig til at læse videre…

Anerkendelse til EuroLife Kirke

På pinsekirkernes sommercamp i Mariager blev den såkaldte Pionerpris i år tildelt EuroLife Kirke(s pastor) Linda Wilson, som på tre år har startet en toptunet menighed op, hvor et stort antal mennesker allerede har vendt sig mod Jesus, som deres personlige frelser. Det eneste lidt interimistiske i kirken, dåbsbassinet, har måttet finde sig i at blive fyldt og tømt hyppigt.

Prisoverrækkelsen må siges at være lettere overraskende, ikke hvad angår pastorens (og hele EuroLife-Teamets) commitment, gåpåmod og professionalisme, men fordi EuroLife meget bevidst ikke kalder sig en pinsekirke, ikke har helt den samme form for “flade” demokratiske struktur, som er gængs inden for pinsebevægelsen (såvel som hos de andre større frikirker i DK) og sidst men ikke mindst, fordi prisen går til en kvindelig pastor, hvilket også må siges at være noget af et særsyn inden for de rækker.

Et stort tillykke med prisen (og de medfølgende 10.000 kr) skal lyde her fra bloggen!

For mere om kirken, se www.eurolifekirke.dk, der nu også er blevet lidt mere strømlinet. Læs f.eks. kirkens vision:

“EuroLife kirke eksisterer for at være en relevant og revolutionerende, 21. århundrede, bibelbaseret kirke, som bygger kristne liv og værdier, og som influerer og konnekter med verden omkring sig.”

Kirkens funktion set fra et gymnasiepædagogisk synspunkt

Jeg er ved at læse i bogen Gymnasiepædagogik (539 s.) fra 2006, der er en spændende indføring i de pædagogiske sider ved gymnasielærerjobbet. Heri står blandt andet resultatet af en undersøgelse, hvor en række personer er blevet spurgt, hvad det vil sige at lære noget. Svarene kan indordnes i følgende seks kategorier (af hvilke de nederste skulle være bedre end de øverste). Gymnasieelevers svar ligger typisk mellem kategori 1 og 4.

At lære vil sige (/kirkens funktion er):

  1. at få mere viden ind i hovedet
  2. at kunne huske og reproducere erhvervet viden
  3. at erhverve kendsgerninger/procedurer som kan bruges i praksis
  4. at forstå
  5. at ændre sin viden og derigennem ændre sin tolkning af omverdenen
  6. at ændre sin tolkning af omverdenen og derigennem ændre sig som person

Hvor på denne skala ligger du eller din kirke eller dit kirkesamfund (f.eks. bibelstudie-mæssigt)? Og er der en sammenhæng mellem antal år der går i dig eller din kirke eller dit kirkesamfund og så hvor langt op ad denne liste du eller den eller det tvinges?

Godt arbejde!

Nå, så gik man lige og troede, at man havde sommerferie, og så siger Lasse, at man skal blogge. Det må man jo hellere gøre så (ikke mindst nu, hvor han har været så dygtig at få sig en tag-cloud ude i siden af sin blog - et eksempel til efterfølgelse.)

Jeg springer lige ud i det:

For det første ønsker jeg at udtrykke stor glæde over det arbejde, der ligger bag dokumentet, da jeg tror, det er et vigtigt arbejde - ikke kun i forhold til produkt, men også i forhold til proces. Så først engang: Tusind tak til dem, der satte processen i gang og tusind tak til jer, der har siddet med det konkrete arbejde med dette dokument.

Jeg har ikke lige none overordnede kommentarer til dokumentets udformning som helhed, da jeg ikke er helt sikker på, hvilken funktion dokumentet er tiltænkt.

I det indledende afsnit Adventisternes Identitet vil jeg fremhæve følgende formulering som rigtig god: “Vi er ikke, hvad vi siger, men hvad vi gør.”

Herefter vil jeg kommentere de seks værdier individuelt (med stor respekt for det arbejde, der ligger bag nedfældningen.)

1: Bibelen

(enig naturligvis)

Jeg tror ikke, at jeg læser punktet korrekt, for i min optik kommer sætningen “Et mål er at finde tilbage til den oprindelige kristne tro, som kommer fra Jesus og den første menighed” let til at modsige værdi nr 2 om Nutidig sandhed. Og så forstår jeg ikke begrundelsen: “Dette var pionerernes store motiv”. Mon det skal forstås: “…så derfor bør det også være vores”? Sandsynligvis bunder min mulige misforståelse i at punktet af (prisværdigt) korthedshensyn ikke er uddybet nok, til at jeg forstår det korrekt.

Begrundelse 2.e.ii, Jesus i den himmelske helligdom, forstår jeg nok mindre konkret end de fleste adventister, så for mig er det af mindre vigtighed; eller måske ville jeg have formuleret Jesu rolle på en mindre kryptisk rolle i dokumentet, men så ville det uhensigtsmæssigt have fyldt mere tekstmassemæssigt.

Begrundelse 2.e.iv interesserer mig ikke, og jeg har aldrig befundet mig i situationer, hvor det var relevant. Det er simpelthen teologi på for dybt plan for mig. (Men jeg kan sagtens (og plejer at) referere “hvad adventister tror på” i forhold til døden, når jeg taler med andre skriftkloge.)

I øvrigt fantastisk med begrebet “De 5 søjler” - Håber ikke islam sagsøger advent for brud på ophavsret.

2: Nutidig sandhed

(igen helt enig)

Jeg er meget taknemlig over, at dette punkt nu dukker op til overfladen. Fedt punkt.

(Jeg er lidt ærgerlig over formuleringen “Bibelens budskab”, da jeg tror, det gør os til Bibel-dyrkere (lidt a la jøderne på Jesu tid). Tænk, hvis vi kaldte det “Guds budskab” i stedet. Hvad ville vi mon så blive?)

3: Helhedssyn

(enig)

Fedt punkt.

4: Menneskets værdi

(enig)

Jeg forstår hvad der menes, men spekulerer alligevel på, om punkt iii og iv kunne formuleres mere heldigt end: “Mennesket er ‘fortabt’ uden kundskab om Gud” og “Vi vil bringe det fortabte hjem”.

5: Enhed

Jeg er i øjeblikket ret uafklaret med hensyn til begrebet medlemsskab i flere forbindelser (kirke er et eksempel, statsborgerskab et andet.) Da jeg læser punktet som “intern enhed i gruppen af Syvende Dags Adventistkirkens medlemmer globalt” og ikke helt ved, hvor legitimt jeg overhovedet mener begrebet ‘medlem’ er, anser jeg mig selv for at være inhabil i forhold til at kommentere punktet. Men generelt kan der siges meget godt om enhed.

6: Åndeligt fællesskab

Måden, som punktet er sat op på, får det til - for mig - at se ud som om fællesskabet er det vigtigste, og bøn, kærlighed, etc. bare er redskaber. Måske misforstår jeg punktets overskrift, fordi jeg pga. min bagage associerer “Åndeligt fællesskab” med “fællesskab lørdag formiddag 10-12″.

Da jeg første gang skimmede punkternes overskrifter, savnede jeg et punkt, der hed noget med “Bøn, tak og lovprisning” - altså den direkte hotline (hvor jeg ser “punkt 1: Bibelen” som den indirekte) som en værdi. Nu ser jeg, at bøn trods alt indgår her i punkt 6: Åndeligt fællesskab, men for mig at se altså som et slags underpunkt i en opremsning.

Jeg tror, at vi distancerer os selv fra Gud ved ikke at have den direkte forbindelse på listen som et punkt på linje med den indirekte forbindelse og fællesskabet, og jeg tror som tidligere nævnt, at vi distancerer os yderligere ved at tale om “Bibelens budskab” frem for “Guds budskab”.

Min konklusion:

Jeg er overvejende meget glad for dokumentet(s tilblivelse). Et stort 7-tal på den nye skala.

strøtanke, eller: Opfordring til kreativitet

Jeg trættes en smule af kassen “kristen”. Er det for tidligt at begynde at dekonstruere dette begreb? For det kunne være en interessant øvelse.

Tænk, hvis man slet ikke måtte anvende det og f.eks. sige: “Jeg er kristen” eller “Du skulle også tage at blive kristen”, men at man i stedet var nødt til at meddele sig anderledes.

Måske ville det første, der skete, være, at man i virkeligheden begyndte at genoverveje hele sin egen identitet. Og trænger mange kristne ikke lidt til det? Eller jeg mener… trænger mange [indsæt selv] ikke lidt til det?