Et mere interaktivt blog-univers (Åbent brev til mine feed-readere)

Kære feed-readere!bloglines

Vidste I godt, at I(/vi) ganske let kunne få et meget mere spændende blog-stalker-liv?

Som det fremgår af billedet bruger jeg selv bloglines, og jeg kan fx se, at Kenneth har en subscriber mere end jeg, fordi han er en vigtigere og mere interessant person end jeg. :-)

Men jeg kan også se, at han kun har én subscriber på sin blogs kommentar-feed (nemlig mig).

Det samme gælder i øvrigt for stort set alle andre blogs, jeg følger lidt med i. Thomas Willer har dog 3 subscribere til sit kommentar-feed.

I bloglines kan man trykke “add blog or feed”, når man vil finde sine venners blogs for at følge med i dem. Dér kan man bare indtaste en blogs kommentar-feed i stedet for vennens navn eller navnet på hans blog. I WordPress vil det typiske kommentar-feed se sådan her ud: http://tvesok.wordpress.com/comments/feed .

Fordelen ved at følge med i en blogs kommentar-feed er, at man ellers går glip af de spændende diskussioner, der opstår til de artikler, som man – fordi man fandt dem interessante – skyndte sig ind at læse før alle andre, altså før diskussionen opstod, og fordi man aldrig ser, hvad de andre, der først kom ind og læste den senere, skrev som kommentar. En kommentar man måske ellers ville have reageret på. Capisce?

Kanoon!! (Læk-hert!)

attraktiv arb Gymnasielærernes fagforening (GL) har fået COWI til at foretage en undersøgelse blandt GL-medlemmerne om, hvad de ville lægge i begrebet “Attraktiv arbejdsplads”. Rapporten med resultatet (123 siders .pdf-fil) er nu udkommet, og også lagt på nettet i blog-format, så man kan gå ind og fortsætte samtalen i netop det kapitel eller omkring netop dét emne i rapporten, som man interesserer sig for. I morgen tager jeg som tillidsrepræsentant over og hører på Bertel H (pligt) og GL-formanden Gorm Leschly (fedt) og overværer rapport-offentliggørelses-ceremonien i Falkonér Centeret og forventer i den forbindelse at blive opfordret til sammen med alle de andre konferencedeltagere at gå aktivt ind på bloggen og i øvrigt gå hjem på vores skoler og opfordre resten af kollegiet til også at deltage, så det kan blive så attraktivt som muligt at blive gymnasielærer.

(Derfra forventer jeg i øvrigt ikke, at der sker så meget mere, for alderskurven for gymnasielærere er stadig ret tung i den ældre ende, så der er ikke så mange bloggere deriblandt. (Et generationsskifte er dog gået i gang.) Men i det hele taget synes jeg bare, at det er et fedt koncept, at resultatet af så stor en undersøgelse lægges ud som blog til videre samtale.

Kanoon GL og COWI!

Se i øvrigt en meget kort sammenfatning af rapporten her.

Status, Jabez, medlemmer og en gåde

Hov, så er det åbenbart ved at være den tid på året, hvor der skal gøres status: Hvad mangler at blive formuleret færdigt inde i mit hoved, så jeg kan få det nedfældet på bloggen?

Lignende artikler fra de to sidste år:

Juni 2007: Hængepartier og censorarbejde

Juli 2008: Coming up next

I dag, tror jeg måske faktisk lige, at jeg har fået sat flueben ved to af de ufærdige projekter, der nævntes i Coming up next, nemlig punktet om medlemskab og dekonstruktionen af Jabez bøn – og så endda ikke her på min egen blog, men typisk nok i et kommentarspor på Larses blog, begyndende med denne kommentar.

Jeg har ikke umiddelbart yderligere tilføjelser til de overskrifter fra 2008, der stadig mangler at blive foldet ud, men om disse kan jeg til gengæld sige, at

  • “Ny Alliance – Jacob Haugaard-effekten på parti-plan”-overskriften ikke har rumsteret ret meget videre endnu.
  • “None refleksioner over lederudvælgelse – individets eller kollektivets kald?”-overskriften har taget en smule mere form.

Demokratiet er vist til gengæld gået i midlertidig dvale.

Af de endnu ubehandlede 2007-overskrifter, tror jeg blot, at jeg vil gentage den ene i form af en (teologisk, kan jeg røbe) gåde:

  • Hvem opfandt negationen?

Status på referrers

Siden i sommers har Kenneth fået afvist Stians angreb og begynder nu at lægge afstand, ligesom Kevin, der efter at have overhalet Andreas også er i gang med at øge sit stadigt spinkle forspring i den kamp. Jens Christian, som ikke har bevæget sig en døjt, må nu betale prisen og se sig overhalet af en artikel fra politiken.dk om cern-maskinen og det sorte hul. Hvordan mon det i øvrigt går med alt det… Længere nede af listen har Thomas ikke fået gjort kål på Maltesen endnu. Mon det vil ske?

referrers 3

Vi forsøger lige en ny feature…

bla bla bla…

bla bla bla…