Hvorfor skifter man fra 120hk ned til 75hk?

Så er der bil til salg:

-120hk

-støjsvag

-underv.beh. (3.000)

-kaburator skiftet

-ny kobling

-nye forfjedre (2.000)

-ny toppakning (7.500)

-i alt: kr 12.500

 

Et sæt vinterdæk kan også indgå i handelen.

Ny = mindre end et år gammelt.

Jeg er stolt af Århus V i dag

Ja ja, man bør vel komme med et eller andet politisk indhold til sin blog, nu hvor der dog er valgkamp.

Okay, to ting:

Godt gået af de elever på Møllevangskolen, der ved at nedlægge arbejdet er med til at sætte skolerne på den politiske dagsorden - noget som, beklageligvis, ingen politikere har brillieret synderligt med i denne valgkamp.

Det er de store elever, som jo - skal vi lige huske - ikke selv når at få noget ud af de ændringer, de forsøger at forårsage, der på denne måde uselvisk og velorganiseret prøver at gøre noget for kommende elever.

Håber, at I får noget ud af jeres anstrengelser drenge og piger.

(I en sidebemærkning kan jo bemærkes, at af repræsentanterne for alle partierne, der er blevet bedt om en reaktion til Århus Stiftstidende i dag, er det kun Dansk Folkeparti, der vælger ikke at vise hverken sympati eller forståelse over for aktionen.)

Og den anden ting…

Margrethe Vestager… Hvorfor er det lige, du ikke kan se bogstavkombinationen VCYB for dig? Dybt suk! (Og held og lykke med at forklare den hjemme i partiet.)

Kære århusianske kristne og andre århusianere

Det kommende stykke tid kan det være, at I støder på denne plakat på forskellige opslagstavler i byen, f.eks. oppe på universitetet. Hvis I finder en opslagstavle, hvor den ikke hænger endnu, og I har lyst til at være til stor hjælp, kan I trykke her for at få en printervenlig udgave i høj opløsning, printe den ud og hænge den op dér.

På forhånd tak!

Re: Krise Management eller Re: Den store strukturdebat eller Om kirker som organisationer

Relaterede posts hos Thomas Willer og Lasse Bech.

Der var engang en mand, der hed H. Richard Niebuhr. Han var protestantisk sociolog og teolog ved Yale Divinity School (og havde derudover en phd i rel.videnskab fra Yale University).

I 1929 fremkom han med en analyse af det amerikanske kirkelandskab op gennem dets historie og generaliserede sig derfra frem til følgende konklusion:

En kristen bevægelse, der vokser i medlemstal, vil på et tidspunkt gøre noget for at styrke sin organisation med henblik på at undgå kaos. Når bevægelsen er blevet struktureret og lidt mere stabil, er den gået fra at være en ”bevægelse” til at være organisationen ”kirke”. Når organisationen ”kirke” har eksisteret i en rum tid, stagnerer den.

Når det så går op for en gruppe medlemmer, at organisationen ”kirke” har låst sig fast i sin struktur, starter en ”bevægelse”, der igen efter et stykke tid – hvis den vokser – begynder at organisere sig, indtil den er blevet, hvad Niebuhr kalder en ”kirke”, og sådan fortsætter det så…

Jeg har lavet en ganske kort powerpointpræsentation, der ved hjælp af historiens gang eksemplificerer dette. Tryk her for at se den.

Tag tid til et puslespil eller Historien om Puslespil

I julegave fik Line og jeg bl.a. et puslespil.

Vores første tanke var noget i retning af: “Øhh?? Et puslespil?”

Det var et puslespil på 1.000 brikker, og sidste gang en af os havde lagt et sådant var så mange år før mobiltelefonerne, at man skal bruge begge hænder for at vise det.

Næste tanke var: “Det lyder sygt - og det gider vi ikke bruge tid på”.

Så en dag tog vi det frem alligevel og begyndte at rode imellem brikkerne for at finde alle kant’erne, og da de var fundet og rammen var blevet lagt var det nok for den dag.

Den følgende dag tog den ene brik den næste, som igen tog den næste, og i løbet af den dag fik vi lagt i alt næsten 70 brikker, tror jeg. Det var så den dag.

Så kom der lidt mere skub i sagerne, og i løbet af de næste par dage fik vi lagt en masse brikker, men så løb vi ind i en krise og gad ikke rigtig længere, men nænnede heller ikke at pakke det halv-lagte puslespil væk, for nu havde vi brugt så meget energi på det, så vi sad med et halv-lagt puslespil, som ingen kan bruge til noget, og ærgrede os over, at det lå der og at vi ikke nænnede at pakke det væk.

Men så efter kort tid fortsatte vi bare alligevel, og så kom der et langt ryk igen, hvor vi fik lagt en masse brikker, og da den næste krise indtrådte, var vi nået så langt, at det blev en ulige (stadig hård) kamp mellem et snart færdigt puslespil, der dog ikke agtede at overgive sig og derfor lod de brikker, vi forsøgte at finde, gemme væk under hinanden, på den ene side - og to aggressive puslespilslæggere, der ikke rigtig gad længere og derfor snart gerne ville være færdige med projektet.

 

Da vi var tæt på at være færdige, overvældedes vi dog nu pludselig af en følelse, der kan betegnes som noget i stil med vemod. Samtidig med at man gerne ville være færdig og derfor var glad for at næsten hele puslespillet var lagt, ønskede man heller ikke, at det allerede skulle være slut.

Men det var det lige pludselig.