Grænseoverskridende valg, omsigsmiden med milliarder og Berlins borgmester

Et lille stenkast fra Danmark ligger Tyskland. Det er et stort land, og hvad der sker i Tyskland kan hurtigt få indflydelse på, hvad der sker i Danmark. Derfor er det interessant ind imellem at følge lidt med i, hvad de har gang i, de kære sydlige naboer.

Her følger derfor statusopdateringer fra et par steder i landet:

 

Der har her til aften været valg til overborgmesterposten i Flensborg.

Ingen af de ni kandidater fik det nødvendige absolutte flertal, og der vil derfor blive siet syv fra og holdt omvalg om tre uger. Den fra dansk side mest interessante kandidat, Simon Faber, fik næstflest stemmer (19,4%) efter Elfi Heesch (25,1%), som var den eneste kvindelige kandidat.

Sidstnævnte får ud over blandt kvinderne også generel støtte fra partierne CDU (konservative) og De Grønne, mens Simon Faber stiller op for det danske mindretalsparti SSW og derfor får støtte af de mange dansksindede, der bor i byen. Skulle det blive Simon Faber, der ved omvalget bliver Flensborgs nye borgmester, ville dette være en mindre sensation og skabe grobund for politik hen over grænsen i et hidtil uset omfang.

Valgdeltagelsen var i øvrigt på 28% afrundet. (Relaterede posts: Demokratiet vakler i Tyskland; Tallet 28 er radioaktivt)

 

I 2011 er der valg til regeringerne i de to delstater Baden-Würrtemberg (marts) og Berlin (september).

 

I Baden-Württemberg er hovedstaden Stuttgart, og i denne valgkamp vil det igangsatte projekt “Stuttgart 21″ til 7 mia Euro svarende til to storebæltsbroer komme til at præge dagsordenen voldsomt, da modstandere har mobiliseret store dele af befolkningen til langvarig protest. Projektet drejer sig om en ny hovedbanegård og en lyntogslinje. Modstanderne mener, at man bør vælge en billigere løsning: restaurering af den eksisterende hovedbanegård.

Der bor 10,8 mio mennesker i Baden-Württemberg, heraf 600.000 i Stuttgart.

 

I Berlin er alle 12 bydele på randen af ruin, som det stort set altid har været. En af dem er allerede sat under administration og skal have hver enkelt økonomisk beslutning godkendt af højere instans.

I Kreuzberg og Neukölln (begge bydele: 30-35% befolkning med anden etnisk baggrund) har de arabisk dominerede ghettoer udviklet sig til totale parallelsamfund, hvor politiets og det omkringliggende samfunds indflydelse mindskes dag for dag. Indvandring har fyldt meget i medierne i Tyskland på det seneste, efter at berliner-socialdemokraten Thilo Sarrazin skrev en meget kontroversiel bog, hvis hovedtese var, at Tysklands gennemsnitlige intelligensniveau vil dale, da fødselsraten er faldende, hvilket vil medføre import af lavereuddannet arbejdskraft fra muslimske lande. Herefter røg han ud af den tyske centralbanks bestyrelse. Den bydel, der har flest indbyggere med anden etnisk baggrund er Mitte (45 %).

 

   V S 

Overborgmesteren og socialdemokraten Klaus Wowereit, der indtil videre har siddet på posten som hele byens leder i to perioder i træk siden 2001, er kendt for at feste meget, være homoseksuel og indfødt berliner. – Han vil i denne valgkamp få skarp konkurrence af Renate Künast fra partiet De Grønne, som er et parti, der udover deres primærinteresse miljø og klima også går op i uddannelse, borgerrettigheder, fred, europæisk samarbejde, social retfærdighed m.m.

De Grønne, der meningsmålingsmæssigt er det tredjestørste parti i Tyskland efter de to folkepartier CDU (konservative) og SPD (socialdemokrater), har på det seneste haft vind i sejlene på grund af regeringspartiernes (CDU + FDP (venstre)) – i store dele af befolkningen forhadte – 14-årige udskydelse af udfasningen af atomkraft i Tyskland. CDU og SPD derimod har længe været igang med et kronisk stemmetab og er i løbet af de sidste 20-40 år gået hele hhv. 33% og 50% tilbage.

Renate Künast er kendt for at have været Tysklands landbrugs(m.m.)minister i 2001-2005, for at være nuværende partileder for De Grønne i Bundestag (folketinget) og dermed co-oppositionsleder med lederne fra SPD og Die Linke og for at være temmelig bramfri. Hun er ikke indfødt berliner men har boet i Berlin i 30 år.

Ifølge seneste meningsmåling, som selvfølgelig skal tages med et gran salt, da der er et lille års tid til valget endnu, bliver det De Grønne, der skal tage initiativet, når der skal dannes en regerende koalition, og der er mange tænkelige, men problematiske kombinationsmuligheder. Her et par eksempler:

Den syrede

Hvis Linke får stemmer nok, kan der laves en grøn-Linke-regering uden om de to traditionelle folkepartier SPD og CDU. Dette ville være første gang i Tysklands historie, at ingen af de to partier sad i regeringen i en delstat. Spørgsmålet er bare, om De Grønne, der kritiseres for at være et protestparti uden eget indhold, kunne finde på at slå sig sammen med Die Linke, som mange synes er endnu mere uerfarne/næsten fjollede alt for venstreorienterede politikere. Hvem ville overhovedet skulle styre? (Künast selvfølgelig, der for længst er anerkendt som realpolitiker, men sammen med hvilke personer?)

Den anden syrede

Politisk ville det i princippet ikke være svært for De Grønne at arbejde sammen med SPD. Men hvis De Grønne får flere stemmer end SPD og kræver borgmesterposten, vil Wowereit så bare give taburetten fra sig efter at have siddet solidt plantet i ti år? Tvivlsomt. Og hvad sker der så? Wowereit vil have fået mange flere personlige stemmer end Künast. Det vil være utænkeligt at hans eget parti smider ham på porten for at komme i regering i en koalition med De Grønne.

Den tredje syrede

Grøn-Gul-Sort. Den såkaldte Jamaica-koalition efter flagets farver. Partierne har før kunnet arbejde fornuftigt sammen, men kan de også det nu, hvor den liberale regering har forlænget atomkraftværkernes levetid?

Det mest vakkelvorne ved dette gætværk er nok i virkeligheden, om De Grønne kan holde dampen oppe helt indtil valget.

 

Det bliver spændende, hvem der bliver borgmester i Flensborg, hvilken løsning det ender med i Stuttgart, og hvem der skal regere Berlin fra 2011 til 2016. Mon ikke bloggen opdaterer videre på disse emner…