Operation sommerlæsning iværksat

Jeg har nu læst den første tiendedel af Alister E. McGraths Christianity’s dangerous idea (2007), der er en slags kirke-/protestantisme-historie fra det 16. århundrede frem til det 21. århundrede, som angiveligt vil forsøge at pege lidt ind i fremtiden. Jeg er ikke kommet så langt, så indtil videre handler det om Luthers tid, men det er nu også meget sjovt at få genopfrisket, for det er ved at være seks år siden, at jeg havde kirkehistorie på religion, og otte år siden jeg havde tysk kultur og historie på tysk, og bogen er jo blevet udgivet siden (men jeg har selvfølgelig også selv været i berøring med emnet løbende i min egen undervisning de sidste fire år – hold da op, hvor tiden egentlig går hurtigt).

McGrath ønsker at lægge særlig vægt på de sociale omstændigheder omkring reformationen frem for på enkeltpersoner som fx Luther alene, uden dog at underkende Luthers betydning for reformationen. Denne vægtlægning på socialhistoriske omstændigheder har han savnet lidt i tidligere kirkehistorier, og han synes, at man bør se det, der skete i kirken på Luthers tid som a movement of movements (altså anerkende en større kompleksitet i forbindelse med reformationen, end det er sket i tidligere kirkehistorier). Derudover mener han, at der er behov for hans nye kirkehistorie, fordi der er sket så meget i den protestantiske kirke, inden for de sidste 50 år (her tænker han specielt på pinsebevægelsen i Asien, Afrika og Latinamerika), hvilket tyder på en tilpasningsevne i den protestantiske kirke, der indebærer allerede nu synlige konsekvenser for kirken i fremtiden (men det er først sidst i bogen, så det er jeg ikke nået til endnu).

Det bliver spændende, om jeg kan nå at læse bogen, inden jeg skal aflevere den tilbage på Statsbiblioteket den 24. juli.

Mest interessante lille detalje i det indtil videre læste: Luther valgte til sin fars store fortrydelse jurastudiet fra med seks ugers varsel for til gengæld at læse teologi og blive munk efter ellers at have færdiggjort sin BA for at læse netop jura (Og her kan jeg af nørdeinteresse indføje et par andre tyske navne (forfattere), der også faldt fra jurastudiet, og som blev berømte): von Hofmannsthal, Stifter, Schiller, Goethe (vendte dog tilbage og fuldførte) og Kafka (vendte også tilbage og fuldførte (med et “netop bestået”). Dette fravalg i sig selv er dog ikke den interessante detalje. Det interessante er, at Luther selv begrunder valget af teologistudiet og at blive munk med, at han efter næsten at være blevet ramt af et lyn under et kraftigt uvejr udbrød “Sankt Anne, hjælp mig! Så vil jeg blive munk!” – For at indfri et løfte til en helgen, tog Luther et valg, der fik medindflydelsen på afskaffelsen af helgener i en stor del af den kristne verden.

Sjoveste detalje indtil videre: Mange af de første humanister havde et ønske om at gå helt tilbage til rødderne, ad fontes, – dette gjalt naturligvis også i forhold til kristendommen – og for dem at se var rødderne Bibelen, især det Ny Testamente. (Ville det ikke snarere være at gå helt tilbage, hvis det var især det Gamle Testamente, tænker jeg så?)