Lektier – der skal nytænkes!

Som en fodnote i min uddannelsesstilling på stx har jeg lavet et projekt på i alt 37 arbejdstimer, hvor jeg fik lov til at undersøge og skrive om emnet lektier.

Da emnet stadig er stort set totalt ubearbejdet videnskabeligt (med Flemming B. Olsens rapport Har du lavet dine lektier i dag? (84 s.) som væsentligste undtagelse (se i øvrigt også Lise Ludvigsens og Poul Erik M. Hansens udmærkede indlæg “Lektier mellem lyst og pligt” i MG-Nyt nr. 18, november 2008, pkt 4, s. 2-3)), var der naturligvis nok at gå i gang med, og da rammen for mit projekt var 3-5 sider, er der det også stadigvæk.

Mit projekt blev på fire sider og kan læses her.

Herunder har jeg copy-pastet det stykke fra min pædagogikumudtalelse, der vedrører projektet:

Denne interesse for elevernes motivation og deltagelse i undervisningen afspejles i Niels Christiansens projektopgave “Lektier og elevmotivation”. Inspireret af Flemming B. Olsens rapport “Har du lavet dine lektier i dag?” har Niels Christiansen ved hjælp af spørgeskemaer og en skriftlig evaluering undersøgt, hvilken effekt det har på eleverne og undervisningen i 2 tyskklasser, når lektierne er “anderledes” – i Niels Christiansens undersøgelse klip fra “Youtube” delvist suppleret med tekster. Niels Christiansen når på et forholdsvist spinkelt grundlag med hensyn til empiri og teori frem til den forsigtige konklusion, at en nytænkning af lektielæsningen, fx ved inddragelse af nye medier, ville være hensigtsmæssig.

Som tilføjelser til ovennænvte konklusion vil jeg gerne fremhæve to punkter yderligere, som jeg mener er ret væsentlige:

1) Der er behov for at tænke nyt på forskellige måder i de forskellige fag. Man kan ikke nødvendigvis finde ud af, hvad der er godt at gøre i tysk og så bare foretage en direkte transfer til eksempelvis matematik, etc.

2) Der er behov for en større kortlægning af, i hvor høj (eller lav) grad der er overensstemmelse imellem hvor meget tid lærere antager, at elever bruger på lektier uden tildelt elevtid, og hvor meget tid eleverne reelt anvender.

2 kommentarer til “Lektier – der skal nytænkes!”

  1. Flemming B. Olsen Says:

    Kære Niels Tvesok
    Det var interessant læsning, og det glæder mig, at der er mere opmærksomhed på lektiespørgsmålet. Det er påkrævet, at der bliver øget fokus på, hvordan lektier kan reformeres, så denne arbedsform bliver mere i overensstemmelse med de nye arbejdsformer, der har vundet indpas i undervisningen. Dit arbejde kan fremme dette fokus.
    Bh
    Flemming

  2. tvesok Says:

    Tak, det håber jeg, du får ret i.

    Er lige kommet hjem fra et kursus i Fagenes Samspil og har bl.a. lært, hvordan man laver hele AT-forløb over World of Warcraft.

    Sad selv i en arbejdsgruppe, der lavede et AT-forløb, hvor SMS spillede en central rolle bl.a. som hjemmearbejde.

    Så der tænkes allerede kreativt derude…


Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s