Som en fodnote i min uddannelsesstilling på stx har jeg lavet et projekt på i alt 37 arbejdstimer, hvor jeg fik lov til at undersøge og skrive om emnet lektier.
Da emnet stadig er stort set totalt ubearbejdet videnskabeligt (med Flemming B. Olsens rapport Har du lavet dine lektier i dag? (84 s.) som væsentligste undtagelse (se i øvrigt også Lise Ludvigsens og Poul Erik M. Hansens udmærkede indlæg “Lektier mellem lyst og pligt” i MG-Nyt nr. 18, november 2008, pkt 4, s. 2-3)), var der naturligvis nok at gå i gang med, og da rammen for mit projekt var 3-5 sider, er der det også stadigvæk.
Mit projekt blev på fire sider og kan læses her.
Herunder har jeg copy-pastet det stykke fra min pædagogikumudtalelse, der vedrører projektet:
Denne interesse for elevernes motivation og deltagelse i undervisningen afspejles i Niels Christiansens projektopgave “Lektier og elevmotivation”. Inspireret af Flemming B. Olsens rapport “Har du lavet dine lektier i dag?” har Niels Christiansen ved hjælp af spørgeskemaer og en skriftlig evaluering undersøgt, hvilken effekt det har på eleverne og undervisningen i 2 tyskklasser, når lektierne er “anderledes” – i Niels Christiansens undersøgelse klip fra “Youtube” delvist suppleret med tekster. Niels Christiansen når på et forholdsvist spinkelt grundlag med hensyn til empiri og teori frem til den forsigtige konklusion, at en nytænkning af lektielæsningen, fx ved inddragelse af nye medier, ville være hensigtsmæssig.
Som tilføjelser til ovennænvte konklusion vil jeg gerne fremhæve to punkter yderligere, som jeg mener er ret væsentlige:
1) Der er behov for at tænke nyt på forskellige måder i de forskellige fag. Man kan ikke nødvendigvis finde ud af, hvad der er godt at gøre i tysk og så bare foretage en direkte transfer til eksempelvis matematik, etc.
2) Der er behov for en større kortlægning af, i hvor høj (eller lav) grad der er overensstemmelse imellem hvor meget tid lærere antager, at elever bruger på lektier uden tildelt elevtid, og hvor meget tid eleverne reelt anvender.
