Kap 7
Det, jeg gerne ville nå frem til med de første to poster (I, II) var egentlig i første omgang dette indlæg, der handler om noget i kapitel 7, men som nævnt tidligere blev jeg revet med og faldt også over none ting i 8-10, som er bemærkelsesværdige. Dem må vi vende tilbage til en anden god gang.
Vi husker fra Kap 1 til 6, at det ikke går Israel så godt, og de har stadigvæk forskellige afguder - parallelt med at de har fået Arken hjem til sig.
Samuel fortæller dem (20 år efter Arkens hjemkomst), at hvis det igen skal gå dem godt, må de først afskaffe Ba’alerne og Astarterne og dyrke Herren alene. Så gør de det.
Og så er det, at Samuel siger de berømte ord: “Kald hele Israel sammen i Mizpa, så vil jeg bede til Herren for jer!” Man skal ikke vakle ret meget på benene, hvis man skal sige til Guds eget folk, at “nu skal jeg nok bede til Gud for jer”.
v6 Så samlede de sig i Mizpa og øste vand og udgød det for Herrens åsyn, og de fastede den dag og sagde der: “Vi har syndet mod Herren!” Derpå dømte Samuel israelitterne i Mizpa. v7 Da filisterne hørte, at israelitterne havde samlet sig i Mizpa, drog filisterfyrsterne op imod Israel; og da israelitterne hørte det, blev de bange for filisterne. v8 Og israelitterne sagde til Samuel: “Hold ikke op med at råbe til Herren vor Gud, at han må frelse os af filisternes hånd!” v9 Da tog Samuel et diende lam og bragte Herren det som brændoffer, som heloffer; og Samuel råbte til Herren for Israel, og Herren bønhørte ham. v10 Mens Samuel var i færd med at bringe brændofferet, rykkede filisterne frem til kamp mod Israel, men Herren sendte den dag et vældigt tordenvejr over filisterne og bragte dem i uorden, så de blev slået af Israel.
Det her, synes jeg, er da et fantastisk eksempel på, at Gud tilgiver. 
Her har vi et folk - endda hans eget - der totalt har glemt ham (læs her om præsternes forsømmelser), herefter anskaffet sig afguder, det går dem dårligt, og de aner ikke deres levende råd. Så kommer en profet og fortæller dem, hvad der skal til - nemlig omvendelse væk fra deres synd og erkendelse af, at det rent faktisk var synd (v6) -, og da de griber chancen hører Gud dem også og hjælper dem i deres problemer. Og sådan er han stadig, skulle jeg forresten hilse fra ham og sige, så chancen er der endnu
