argh 9 punkter mere til huskelisten…

Intro:

I fredags var jeg i kirke og hørte en prædiken, som inspirerede mig til at gå i gang med at læse Første Samuelsbog igen (som basis for senere at læse mere om David og hans ide om partout at skulle bygge Herren et hus).

I aften har jeg så læst de første ti kapitler, da jeg åbenbart blev lidt grebet. Jeg ville egentlig allerede være gået ind og blogge om kapitel 7, da jeg var færdig med dét, men mine øjne fortsatte tre kapitler længere hen, før det lykkedes mig at løsrive mig, og nu har jeg bare en liste med ni punkter fra teksten, som jeg er nødt til at skrive om her. Og det kommer oven i den optimistiske blogging-huske-liste, som jeg publicerede i sidste uge. Heldigvis overlapper none af punkterne lidt hinanden.

Nå, men så der kommer nok lidt fra 1 Sam her på bloggen også det næste stykke tid.

(Det var introen - så kan jeg strege det første punkt. Argh, men nu kommer jeg i tanker om endnu et, der skal med. Nå - none af dem er heldigvis bare pjat og ret korte. Jeg kan jo f.eks. også lige fyre punkterne ætiologier og citater af i dette indlæg, så er det da klaret.)

Et par ætiologier:

(Bare til mig selv som reminder - kan bruges i undervisningen som eksempler)

1 Sam 5,5: Derfor undgår Dagons præster og alle, som går ind i Dagons hus, endnu den dag i dag at træde på Dagons tærskel i Asdod.

1 Sam 10,12: Så sagde en der fra stedet: “Hvem er vel deres fader?” Derfor blev det et mundheld: “Er også Saul iblandt profeterne”?

Et par cool Samuel-citater:

(Jeg skal lige love for, at ham Samuel var en selvbevidst herre)

1 Sam 7,5: Da sagde Samuel: “Kald hele Israel sammen i Mizpa, så vil jeg bede til Herren for jer!”

1 Sam 9,(18-)19: (Da trådte Saul hen til Samuel midt i porten og sagde: “Vær så god at sige mig, hvor seerens hus er!”) Samuel svarede: “Seeren det er mig; gå i forvejen op på offerhøjen; du skal spise sammen med mig i dag; i morgen skal jeg følge dig på vej og kundgøre dig alt, hvad der er i dit hjerte”

Lagt i 1 Sam 1-10.

Ét svar to “argh 9 punkter mere til huskelisten…”

  1. Gud tilgiver! - også i dag « Niels Tvesok siger:

    [...] jeg gerne ville nå frem til med de første to poster (I, II) var egentlig i første omgang dette indlæg, der handler om noget i kapitel 7, men som nævnt [...]

Leave a Reply