Et digt baseret på erfaringer fra de forgangne to skoleuger
Adventistbørn fra min 6.klasse spurgte mig
Er du adventist
Jeg spurgte dem
Hvad er da en adventist
De spurgte mig
Ja, spiser du svinekød
Jeg vrededes over denne deres definition
Men huskede så – de var jo blot små børn
Men så spurgte også adventistbørn fra min 7.klasse mig
Er du adventist
Jeg spurgte dem
Hvad er da en adventist
De spurgte mig
Øhh, spiser du svinekød
En harme byggedes atter op i mit indre
Men okay, om ikke små, så var de dog stadig børn
Det samme kunne man ikke sige om adventistefterkommerne i min 1.g, der spurgte mig
Er du adventist
Jeg spurgte
Hvad er da en adventist
De spurgte mig
Spiser du svinekød
Mit blod begyndte at koge
Dette er den kommende generation af adventister
Dette er deres definition af en adventist
Spiser du svinekød
Jeg ynkes
Hvad er vejen frem herfra
Jeg har ikke flere kræfter
3 maj 2008 kl. 23:25
Meget poetisk. Meget sandt. Meget sørgeligt.
4 maj 2008 kl. 21:30
Endelig et spejl uden gåder !!
Hvem ser i dette spejl ?!
Dette spejl bør hænges op, hvor flest kan spejle sig!!
Adventnyt er rummet, hvor dette spejl bør hænge !!
Jeg forslår, at kirken tilbyder et mere formaliseret og obligatorisk kristologisk centreret undervisningsprogram end den uformelle og diskontinuerlige*) ugentlige bibelsamtale om sabbaten (lørdagen). Evt. i skoletiden, hvor andre modtager konfirmandundervisning.
‘) fordi der ikke er kontinuerligt fremmøde, idet familierne i weekenden udnytter deres mobilitet til at skifte opholdssted.
Giv ikke op ! Ånden arbejder stadig !
28 maj 2008 kl. 5:09
[...] Posted by kennethbirch on May 28, 2008 I got to reading Romans 14 last night. And this chapter might as well have been titled something like “Paul’s 2nd letter to the Adventists”. For it focuses on what to eat and what not to eat; an issue that – although not at the centre of Adventist theology – has had a profound impact on our identity. Sadly, one might add, as Tvesok has done. [...]