Hva, hvor skal vi hen du?

Lige nu lever vi midt i en tidsalder, hvor alt er relativt og flydende og overmåde nuanceret og har været det i et relativt flydende stykke tid - *bladrer i Ottmers Rhetorik for at finde ud af, om “flydende stykke” kan gå ind under betegnelsen oxymeron…* …jo, det går vist… *slår op, om det hedder vist eller vidst* – *tænker over den etymologiske forskel* – *ryster på hovedet over ordet vist* Nåh jo, wissen *ryster nu på hovedet over vidst i stedet og over toheden viis og viden i det hele taget og over at der er sket en semantisk deling*

Hmm, hvor kom jeg til (eller fra)… *tænker på, om man, nej jeg (vi kan ikke lide ordet man, det er koldt og upersonligt, kynisk), burde skrive hvad eller hvor i forbindelse med “kom jeg til/fra”* Hm.

Altså bliver det næste verdenssyn så sort/hvidt og 2-dimensionelt, eller hvad? *grubler træt over hvad forskellen er på (af alle forholdsord (!) (mellem er på en måde bedre, men også upræcis(/-t(?))) endelserne -nel og -nal (hmm.. personale, personel… hmm..), eller burde man sige “forskellen på(/mellem) endelse A og (endelse) B” eller “forskellen på(/mellem) endelserne A og B”? Det må da egentlig være det første, hva’?*

Altså min hovedpointe (der som efterhånden sædvanligt er formuleret som/i form af/ved (hjælp af) et spørgsmål) er afrundet, så du behøver egentlig ikke, at læse videre (afhængigt af dit ærinde naturligvis).

*spekulerer: Hvordan blev Dokument og Praksis nonesinde færdigt, når der kun skal én person til en babylonisk sprogforvirring som denne? For slet ikke at tale om Grundloven* – *konkluderer: Der må nærmest være overnaturlig indgriben til stede, hver gang verbal kommunikation lykkes!*