Urimelige arbejdsforhold

Flere og flere, mere og mere umotiverede elever gør deres til at dræbe selv den mest engagerede og sprudlende lærers undervisning. Dette går naturligvis ud over undervisningens kvalitet, men endnu værre er det for lærerne, der på stribe går ned med flaget og vælger andre græsgange. En tendens, der beklageligvis - men naturligvis - er selvforstærkende.

De få lærere, der bliver på deres udstationering, præges af en mindre og mindre opløftende tilværelse, alt imens den politiske verden forsøger at gøre læreruddannelsen (!) mere attraktiv, hvorved man dog sandsynligvis blot forøger det kulturchok, som det giver at gå fra (en nu også snart akademisk!) uddannelse til den barske, uopdragede virkelighed i klasselokalet.

Jeg går egentlig overhovedet ikke ind for et niveaudelt klassesamfund, der består af ”de rige” og ”de fattige”, så når jeg nu alligevel foreslår at dele Folkeskolen efter 7. klasse i to institutioner, nemlig en social-pædagogisk og en mindre-social-pædagogisk, er det ikke så meget for dog at bibeholde et vist fagligt niveau i det mindste ét sted, som for at komme lærernes nuværende, ringe arbejdsforhold til livs.

JEG ønsker som sagt ikke et klassedelt samfund! Jeg erkender blot, at det er i den retning, det går, og jeg anbefaler/forudsiger derfor denne opdeling - af hensyn til lærerne.

Sprognørdens hjørne 9

Kenneth spurgte mig for nylig, om der var regler for, hvornår [f] på tysk skrives /v/, hvilket jeg derfor er begyndt at undersøge.

Jeg har indtil videre kun beskæftiget mig med /v/ foran vokalerne /i/, /u/, /ü/ og /y/ og fundet ud af, at det aldrig udtales [f] foran de tre sidstnævnte og kun meget sjældent foran /i/ (og i øvrigt aldrig forekommer foran /y/ med undtagelse af enkelte - især tjekkiske - udenlandske egenavne).

Disse sjældne eksempler med [f]-udtale af /v/ foran /i/ vil jeg vende tilbage til senere. Det drejer sig primært om de følgende tre par: /Vieh/, /Vieh…/ - /viel/, /viel…/ - /vier/, /vier…/.

Herefter vil jeg kaste mig over /v/ foran de mere omfattende vokaler /a/, /ä/, /e/, /o/ og /ö/ - og /v/ foran konsonanter. Hmm, måske i omvendt rækkefølge, tror jeg…

- - -

Det ovennævnte drejer sig om, hvornår lyden [f] skrives /v/, men jeg har også søgt en forklaring på, hvornår /v/ udtales [f], hvilket er lidt lettere at opstille regler for. Dem kan man så give sig til at memorisere, mens jeg arbejder videre med det første emne.

Den mest præcise beskrivelse, jeg lige har kunnet finde, som ikke er en lang sproghistorisk/fonetisk videnskabelig artikel, er fra min Duden 6 - Das Aussprachewörterbuch og lyder i min oversættelse således:

1. Man udtaler f-lyden [f]:

a) i tyske ord og i enkelte hyppigt anvendte fremmedord. (Eksempler: Larve, Nerven, Vers, Vogel, von)

b) i udlyd og foran ustemt konsonant. (Eksempler: aktiv, aktivst, drivt, Levkoje, luvt)

c) foran afledningsendelserne -bar, -chen, -haft, -heit, -lein, -lich, -ling, -luvbar, -luvwärts.

2. Ellers udtales v-lyden [v]. (Eksempler: aktive, nervös, Violine, Vokal)

Test dig selv her

Ville du kunne klare skærene og komme fra mit 8b-begynder-hold på torsdagsholdet og over til de 8b-lettere-øvede på mandagsholdet?

Regler for holdskifte:

Kan man 7 ud af følgende 8 ting, må man flytte fra 8b-torsdag til 8b-mandag:

1. Minimum 6 verbal-bøjninger (”sein” i nutid/datid, ”haben” i nutid/datid, regelmæssige udsagnsord i nutid/datid).

2. Skemaet med ”der, die, das”.

3. Finde udsagnsled (O), grundled (X) & genstandsled (Δ).

4. Bøje minimum 6 uregelmæssige udsagnsord i hovedtider.

5. Kunne sige nogle sætninger på tysk.

6. Kunne oversætte en let 30-40 ords tekst på 20 minutter til et dansk, som giver mening (dette blog-indlæg er til sammenligning en meget svær tekst og fire gange så lang).

7. Kunne sige 10-15 uforberedte, lettere ord på stående fod (eks. farve-ord, møbler, legemsdele, ugedage, hus-/kæledyr, tal-ord, etc.).

8. Kunne agere normalt og komme til tiden. (Ouch!)

En detalje, som ikke var med på Wikipedias andre sprog.

Hvis det ikke var, fordi vi havde aviserne til at gøre det for os, kunne man bruge følgende billede til at eksemplificere vi danskeres tendens til at se på/beskrive andre, som vi ikke ville ønske, at andre så på/beskrev os selv. Nu, hvor vi har aviserne, kan man kun bruge billedet til at tilråde forsigtighed i anvendelsen af Wikipedia som kilde: