I 1.g beskæftiger vi os i øjeblikket i kristendom (ikke som en del af faget religion, som de jo først har i 2.g, og som er et helt andet fag) med strømninger i tiden, og eleverne skal senere på skoleåret i grupper forsøge at lave udkast/koncepter til ”kirke i nutiden”. De skal simpelthen som projekt ”lave” kirke(r?), der er tidssvarende.
Og for at vide, hvad ”tidssvarende” betyder, må man jo sætte sig ind i, hvilken tid man befinder sig i (og hvad man tidsmæssigt er ved at bevæge sig ind i). Vi har taget udgangspunkt i Brian McLarens (Neo’s) beskrivelse af Det Moderne (A New Kind of Christian, s. 16-18 (Serviet-notaterne)) og i gængse beskrivelser af det modernes oprindelse i renæssancen og oplysningstiden. Og i dag hældte jeg så et fire-siders kompendium i hovedet på dem med udklip fra wikipedias post-moderne-artikel og med udvalgte passager fra en bog om videnskabsteori (passager om poststrukturalisme, om Lyotard og om Baumann).
Og da vi nærmede os timens afslutning, begyndte det hele så endelig langt om længe, men på en temmelig pludselig måde, at gå op for eleverne, hvorledes dette skifte i tænkning (fra moderne til postmoderne (jeg beklager, Giddens)) muligvis får rimeligt store konsekvenser for, f.eks. hvordan fremtidens ”kirke” skal gøre for at ikke bare række ud, men også rent faktisk nå ud med evangeliet på måder, som sekulære postmoderne danskere kan forholde sig til.
Men så ringede det ud…
Jeg glæder mig til at se, hvordan de løser opgaven, når vi kommer så langt…
23 juni 2008 kl. 10:53
Ved godt at det er et gammelt indlæg, men….
Hvor langt er i nået?
Jeg tror det er en rigtig vigtig øvelse, og noget der burde være meget mere af (på Vejlefjord) + plads til at gøre det i praksis.
4 juli 2008 kl. 20:36
Øhm, ja nu er vi jo f.eks. nået frem til sommerferien, og det er ikke mig, der skal have dem fra august igen (skal i det hele taget ikke have kristendom), da jeg udelukkende kommer til at bevæge mig rundt i min såkaldte uddannelsesstilling (tys/rel) det næste års tid.
Men øhh… tjah… Vi nåede nok ikke helt så langt, som jeg havde håbet, men vi delte os op i tre grupper, da interessen for eksperimentet var blandet, så none få stykker har i stedet beskæftiget sig med dansk kirkehistorie, none har gennemgået Apostlenes Gerninger, og de sidste delte sig op i fem teams, der skulle udvikle et koncept hver hen over 10 uger.
Ti uger var lang tid, da grupperne måtte arbejde meget selvstændigt hver uge, fordi jeg selv fysisk var nødt til at være til stede ved ApG-studiet efter kort at have introduceret koncept-teamsne til ugens emne, som de så skulle arbejde med selv i den dobbelttime, vi havde til rådighed (Dagens kernegruppearbejde kunne være: vision, mission, mål, etc…).
Så vi kortede forløbet ned til sidst, og så hørte vi none fremlæggelser fra dem på klassen til slut, som resten af klassen så kunne spørge ind til/kommentere på.
Produkternes kvalitet var lidt præget af, at jeg ikke havde kunne være så meget hos dem som coach i arbejdet, som jeg gerne ville, og så var de i øvrigt præget af klassens store kreativitet, så der kom mange spændende tanker gennem luften til fremlæggelserne (kirke for turister/strandkirke; event-kirke; koncert/cafe-kirke; internet-cafe-kirke; … ) – noget selvfølgelig mere gennemtænkt end andet. (I 2.g var der vist også et (af de mindre seriøse) team, der havde udtænkt en spændende ørken-kirke for nomader).
None havde arbejdet meget med arkitektoniske muligheder og udarbejdet skelettet til en særdeles tjekket og funktionel mega-”kirke”bygning, andre havde arbejdet med ideen om at mødes med folk online i et selv-udviklet computerspilsunivers, andre igen mest med selve indholdet i visionen, og så var der den seje 2.g-gruppe, der på eget initiativ simpelthen gik i gang med at konkretisere deres planer ude i Ørum – startende med at have skaffet lokaler, inden vi kom tilbage til skolen fra juleferien. Respekt!
Konklusion:
Vi kom ikke ud med den række færdigt-udarbejde planer til 20 forskellige nye kirker, som nok var mit ubevidste succeskriterie, men eleverne fik taget hul på none tanker, som nok kun særdeles få af dem ville have gjort sig efter den traditionelle kristendomsundervisning.
Overraskende mange 16-18-årige unge med adventistbaggrund tænker stadig (eller i hvert fald indtil langt ind i det forgangne skoleår), at adventisme er noget med, at man må noget, og at man ikke må noget andet.
Skal de selv foreslå temaer til diskussion, foreslår de: homosexualitet, svinekød, sex før ægteskabet o.l. (De sidestiller i øvrigt disse tre emner som lige vigtige.)
Men to årgange ved nu i det mindste lidt mere om, at kirke ikke behøver at se ud, som den fordom, de fleste ellers stadig havde i hovedet langt ind i skoleåret.
8 juli 2008 kl. 20:11
Hej! Jeg kunne ikke undgå at grine lidt da jeg læste kommentaren om den lidt useriøse gruppe med ørkenkirken
Jeg vil så lige nævne til mit/vores forsvar at “kirkebygningen” og dens beliggenhed måske ikke var vildt seriøst, men planerne for medlemmerne og det sociale var helt i top! 
Egentlig ville jeg bare sige, at emnet i hvert fald fik mig til at tænke meget på hvordan man kan nå andre mennesker, og at det nok er gået mre op for mig hvor langt væk mange af vores kirker er fra at kunne nå nogen i det hele taget.. Især de unge selvfølgelig… Men tak for i år så 
– og god sommer…