I 1.g beskæftiger vi os i øjeblikket i kristendom (ikke som en del af faget religion, som de jo først har i 2.g, og som er et helt andet fag) med strømninger i tiden, og eleverne skal senere på skoleåret i grupper forsøge at lave udkast/koncepter til ”kirke i nutiden”. De skal simpelthen som projekt ”lave” kirke(r?), der er tidssvarende.
Og for at vide, hvad ”tidssvarende” betyder, må man jo sætte sig ind i, hvilken tid man befinder sig i (og hvad man tidsmæssigt er ved at bevæge sig ind i). Vi har taget udgangspunkt i Brian McLarens (Neo’s) beskrivelse af Det Moderne (A New Kind of Christian, s. 16-18 (Serviet-notaterne)) og i gængse beskrivelser af det modernes oprindelse i renæssancen og oplysningstiden. Og i dag hældte jeg så et fire-siders kompendium i hovedet på dem med udklip fra wikipedias post-moderne-artikel og med udvalgte passager fra en bog om videnskabsteori (passager om poststrukturalisme, om Lyotard og om Baumann).
Og da vi nærmede os timens afslutning, begyndte det hele så endelig langt om længe, men på en temmelig pludselig måde, at gå op for eleverne, hvorledes dette skifte i tænkning (fra moderne til postmoderne (jeg beklager, Giddens)) muligvis får rimeligt store konsekvenser for, f.eks. hvordan fremtidens ”kirke” skal gøre for at ikke bare række ud, men også rent faktisk nå ud med evangeliet på måder, som sekulære postmoderne danskere kan forholde sig til.
Men så ringede det ud…
Jeg glæder mig til at se, hvordan de løser opgaven, når vi kommer så langt…