Dette er min arbejdsplads

Min kone arbejder lige nu i et vikariat på en skole. Hun har den 9. klasse, som en anden lærer skred fra, fordi de var for meget, og hun har det valgfagshold, som en anden lærer forlod arbejdet på grund af.

Forhistorien: Hun fik nemlig ikke det job, som hun og hendes veninde begge var til samtale om for noget tid siden, for det fik veninden, men hun (altså veninden) måtte dog stoppe igen, da det var for hårdt.

Igen stod de begge uden arbejde. Og igen blev de begge indkaldt til den samme stilling, de havde søgt, nu på en anden skole her i Århus (what are the odds), hvor der var blevet en stilling ledig, fordi en lærer havde måttet forlade jobbet pga. stress. Denne gang blev hverken min kone eller veninden dog valgt, da skolen valgte en helt tredje, der havde flere (7) års erfaring. Denne gik dog ned med stress kort efter, hvorfor skolen alligevel ringede min kones veninde op, og spurgte, om hun alligevel kunne tiltræde, hvilket hun så gjorde.

Jeg selv arbejder på en skole for tredje år i træk. Jeg kommer fra en lærerfamilie, er flegmatisk, fik en blid start på lærerverdenen med en deltidsstilling og udfører (ligesom bl.a. politiet) ikke længere none af de opgaver, som politikerne sætter branchen til, så jeg forgår ikke så let, men i år kører jeg selv, for den kollega jeg pendlede med sidste år, holdt som lærer og skiftede branche, og den kollega jeg kørte med forrige år, holdt også som lærer og skiftede branche.

I en af de klasser, jeg selv underviser, er så mange elever urolige på en gang, at man ikke kan pege en enkelt, to eller tre ud og sige, at hvis man bare fik gjort noget ved dem (smidt dem på porten eller fik dem til at makke ret), så ville der blive mulighed for at undervise. Det er så generelt et fænomen at forholde sig uroligt i sin klasse som elev, at undervisning ikke er mulig og at en ændring af denne tilstand ikke er mulig på timen.

Nu skal forældrene tage ansvaret på sig og opdrage deres børn!

En tak til Thomas

Jeg er ved at samle alle Århus Cafekirkes menighedsweekenddeltageres visioner for menigheden og for byen på en visionsplakat, og som man kan se, bliver det meget svært at få dem alle til at kunne være på plakaten, hvilket jo må siges at være noget af et luksusproblem.

I denne forbindelse skal her lyde en stor tak til Thomas og hans evne til særdeles ihærdigt at hæfte ting så godt sammen, at man er nødt til at bruge en saks for at få det fra hinanden igen.

Saksen led næsten ingen overlast og meddeler gennem sin manager og fra sit leje på intensivafdelingen, at den har det nogenlunde. Lægerne siger dog, at det ikke vil være godt at hæve morfindosen yderligere.

Af et internt notat fra Sammenslutningen For Saksevæsenet, som flere medier er kommet i besiddelse af, fremgår det med al tydelighed, at Saksenes Hemmelige Efterretningstjeneste skulle være gået ind i sagen, og at Thomases hæftemaskine muligvis står over for en snarlig indholdsberøvelse/-bortførelse.

Sprognørdens hjørne 3

Jubii! Min far var i Berlin med none 10.klasser i sidste uge, og med sig hjem havde han en bog til mig. Jeg er ellers inde i en efterhånden ret lang fase af mit liv, hvor bøger og artikler generelt ikke siger mig helt så meget, som de gjorde i den forgangne (dejligt ord med den sjældne bogstavkombination ”ngn”) fase.

Men ganske få bøger hilses stadig velkommen i varmen. F.eks. den ovennævnte bog, Duden 7 - Das Herkunftswörterbuch, der giver mig mulighed for at bevise over for mine elever, at stort set alle de ord, de anvender til daglig har forbindelse til tysk.

Den finder også god anvendelse i hverdagen, som f.eks. da det slog mig for nylig, at der da måtte være en sammenhæng mellem det tyske “genug” og det engelske “enough” (Hvornår lærer de at stave det, som de udtaler det: “enof”?) og for den sags skyld det danske “nok”. Et enkelt opslag på side 267 bekræfter ikke blot tanken, men forklarer også, at ordet på middelhøjtysk hed “genuc”, på oldhøjtysk hed “ginuog” og at det nok altsammen har med det gotiske “genaúhan” (at række/være tilstrækkelig) at gøre.

Mit munketemperament

Imellem år 800 og 1200 voksede de fire følgende munkeordener op, som i dag betragtes som de mest indflydelsesrige på datiden:

Benediktinerne:   Disse tog som de første asketernes simple livsstil og organiserede det, så det blev muligt for mange på én gang periodevist at trække sig lidt tilbage fra samfundet og meditere, studere Guds ord, tilbede og i det hele taget bare bruge tid sammen med Gud under lidt mere isolerede forhold. Til dette formål skulle man bruge en bygning ude i en skov el. lign. - det vi i dag kender som et kloster.

Cistercienserne:   De så lyset i benediktinernes levemåde, men ville have det mere ekstremt og simpelt: Man skulle trække sig tilbage i længere tid ad gangen, bede mere, ingen (distraherende) udsmykning have på væggene i klostrene osv. og mindre kontakt til omverdenen.

Franciskanerne:   En modreaktion på Cisterciensernes askese: Havde periodevise tilbagetrækninger til klosterlivet, men gik primært op i at være noget for og hos de nødlidende mennesker inde i byerne, hvilket de mente var blevet forsømt af folk som cistercienserne.

Dominikanerne:   En modreaktion på Franciskanernes gernings-religion: Det gjaldt nu mere om at studere sig frem til den rette lære gennem grundige bibelstudier. Det gjaldt om at finde frem til sandheden og herefter - når man havde fundet den - at advare imod kættere og andre afvigere. Denne orden blev senere brugt af kirken til at fordømme (og senere som redskab for inkvisitionen at forfølge) alle de kristne, der gjorde tingene på andre end de gængse måder.

Jeg tror, mit munketemperament er franciskansk-benediktinsk. Hvad er dit?

Matt 4,17-24, 3 Mos 27,30 og Mal 3,10 - eller: Et par bibel-tekster til udsendelsen om Evangelist på DR

Fra da af begyndte Jesus at prædike og sige: “Omvend jer, thi Himmeriget er kommet nær.” Da han vandrede langs Galilæas sø, så han to brødre, Simon, kaldet Peter, og hans broder Andreas, i færd med at kaste vod i søen; for de var fiskere. Og han siger til dem: “Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.” Og de forlod straks deres garn og fulgte ham. Og da han gik videre, så han to andre brødre, Jakob, Zæbadæus’s søn, og hans broder Johannes, sidde sammen med deres fader Zebedæus i båden og bøde deres garn, og han kaldte på dem. Og de forlod straks båden og deres fader og fulgte ham. Jesus gik omkring i hele Galilæa, lærte i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al slags sygdom og svaghed blandt folket. Og rygtet om ham kom ud over hele Syrien; og man bragte til ham alle dem, som led af forskellige sygdomme og var plagede af lidelser, både besatte og månesyge og lamme, og han helbredte dem.

Al tiende af landet, både af landets sæd og træernes frugt, tilhører Herren, det er helliget Herren.

Bring hele jeres tiende til forrådskammeret, så der kan være føde i mit hus. Sæt mig på en prøve, om ikke jeg åbner himlens vinduer for jer og udøser velsignelser uden mål over jer, siger Hærskarers Herre.