Hvad er det lige med mig og Michael W Smith? Hvorfor er det, at hver gang han kommer til DK, så skal jeg absolut til koncert?
Tag nu f.eks. den kommende koncert i Horsens d. 13. okt. Hvorfor er det, at jeg gider at give omkring 200 kr for at deltage? Musikken? Tjah, der er så mange andre fede kristne bands, hvor man kunne tage til koncerterne. Stemningen? Tjah, den er jo i hvert fald ikke dårlig. Budskabet? Tjah, det kan jeg jo høre hver weekend i den lokale kirke.
Nej, jeg tror, det er menighedsfællesskabet. Det er simpelthen en fed menighed! Og så plejer der f.eks. at dukke en masse glade party-adventister op, man kender. Okay okay, og så spiller han som regel et nummer eller to fra 80′erne. Og så er han næsten på alder med Bruce Willis, men still going strong, ligesom BW i Die Hard IV.