Uden egentlig at have planlagt det og at være stilet imod det kan Line og jeg nu pludselig se tilbage på besøg på seks forskellige kirkesamfunds årsmøder og sommercamps inden for de sidste få uger.
Det begyndte med Adventistkirkens årsmøde og generalforsamling i Nærum i maj, som jeg ivrigt fulgte med i det hele af, mens Line ankom om fredagen og kun var med til sidste del af.
Så var jeg en uge i sommerhus med Schwiegermutti og Line oppe ved Ålbæk, hvor AMC og Frederikshavns-et-eller-andet (”kirkecenter” eller sådan noget) holdt deres sommercamp. Det er sådan none folk med rimeligt meget fut i r… Men meget flinke mennesker. De lider tilsyneladende ikke helt så meget under resten af landets (kirkers (og resten af samfundets)) aldersforskel-syndrom (som i virkeligheden måske nok slet ikke har så meget med alder at gøre, når det kommer til stykket), og de taler ikke helt så meget jargon-sprog, som alle vi andre stadig kan have en tendens til, men der kan dog stadig godt være lidt skræmmende elementer for “nye”. Folk der falder i ånden osv… Men så må man jo bare håbe, at dem, der medbringer nye, er i stand til at udlægge, hvad der sker.
Så en tur til Kolding, hvor Apostolsk Kirke havde sommerlejr. Var der egentlig kun for at høre to foredrag. Pengene (50kr/dag) var godt givet ud. Igen, flinke mennesker, men en del (af de relativt få, jeg så) havde nok - igen ligesom resten af kirke-Danmark - brug for at genopfinde den dybe kirketallerken (hvilket de foredrag, jeg hørte, da i øvrigt også handlede om).
Mellem foredragene satte jeg Thomas A på et tog hjem og Line på et tog til Herning, hvor Evangelist holdt deres Alternativ Sommerfestival. Det skulle ifølge Line og none af vores venner og Anders og Maria have været noget temmeligt kvalitets-agtigt lovsang og tilbedelse derude. Den smule, jeg har beskæftiget mig med Evangelist, er ret begrænset, men jeg ved, at der er mange kristne grupper, der står i kø for at kaste den første sten, og det forstår jeg af princip ikke. Heller ikke selvom jeg selv har ubesvarede spørgsmål til Evangelist. Det havde farisæerne helt sikkert også til kvinden grebet i hor.
Så en tur til Odder, hvor Oase-fællesskabet (Folkekirke-regi) holdt sommerlejr. Igen var jeg der kun for to bestemte foredrags skyld. Jeg vidste faktisk ikke så meget om Oase-fællesskabet på forhånd. Jeg troede, at det var Valgmenigheden (i Århus), der stod for lejren, men det var en landslejr. Line og jeg mødte en del bekendte dernede, og Kenneth og jeg traf noget af vores blog-community. Der var rigtig sommer-lejr stemning i det gode vejr (i modsætning til Ålbæk-ugens monsun). Det var godtnok også none herlige mennesker, og det hele var meget frikirke-agtigt (i betydningen: Ikke som man forestiller sig Folkekirken, hvis det, man forbinder med Folkekirken er en næsten tom landsbykirke fra Middelalderen). Det kunne have været fedt at have deltaget i et enkelt fællesmøde ud over det seminar, jeg lige fulgte.
Mellem de to foredrag på Oasen fik Line og jeg kørelejlighed til en enkelt aften på Pinsekirkens Sommercamp i Mariager, hvor vi havde hørt, at tre af vores venner skulle synge. Dér mødte vi også en del folk, vi kendte hjemme fra Århus. Der skulle være “voksen”-møde i én hal kl. 19:00 og ungdomsmøde (hvor dem, vi kendte, skulle synge) i en anden kl. 19:30, så vi tænkte, at vi lige kunne nå en halv times lovsang det første sted og så gå over og fortsætte i ungdoms-hallen. Men det blev nu kun til en enkelt lovsang og cirka en halv times oplysninger til “voksen”-mødet, inden vi gik over i den anden hal. At komme derover var en lidt speciel oplevelse på flere måder: For det første var alle, der sad omkring os, 14-15 år i gennemsnit, så vi følte os ca. lige så gamle, som vi nu engang er. Og for det andet var lovsangen, inden taleren gik på, at sammenligne med de to gange, jeg har været i Herning for at høre Michael W Smith. Seriøst! Både scene-mæssigt, lyd- og lys-mæssigt, og stemningsmæssigt. Folk væltede frem over stolerækkerne, når lovsangen startede, og alle de unge stod og hoppede op og ned foran scenen, mens de sang og tilbad. Det var temmelig festligt. Når lovsangen var færdig, brød folk spontant ud i: “Dee elsker Jesus…Alle dem, der hopper, dee elsker Jesus…Alle dem, der hopper, dee elsker Jesus…” Og bagefter var der rig mulighed for forbøn, og de fleste benyttede sig af det. Senere på aftenen, da ungdomsforeningens Casino-Royale-Poker-turnering (med dresscode!) gik i gang ved 22:30-tiden (Hvor var du, Stian?) i den øvre café, tøffede vi hjemad (efter en gang nachos og et spil 10.000 i den nedre café).
Nå, men det endte jo altsammen ret camp-surfer-agtigt. Næste sommer tror jeg nu nok, at vi holder os til ét enkelt sommer-stævne.
21 juli 2007 kl. 17:00
“Det havde farisæerne helt sikkert også til kvinden grebet i hor.” - Nej, det har jeg egentlig ikke indtryk af, de havde. Deres spørgsmål var udelukkende rettet mod Jesus.
At du i hele passagen beskriver kritikerne som farisæere, der bare vil “stene” Evangelist, det finder jeg egentlig lidt ubehageligt.. Heldigvis kender jeg dig jo lidt.
21 juli 2007 kl. 17:45
Så du mener ikke, at de var forargede over hendes handlinger og inden i sig selv gik med spørgsmål om, hvordan hun dog kunne finde på at gøre sådan og sådan? (Jeg giver dig ret i, hvis du mener, at forfatteren har taget teksten med som et eksempel på striden mellem Jesus og farisæerne.)
At du finder det ubehageligt er selvfølgelig kedeligt. Jeg beskriver egentlig blot mit (generelle) indtryk, og det er da kun godt, hvis det er forkert. Kommentaren er egentlig mest rettet mod det store flertal af mindre reflekterede personer i kirkerne, der lader sig præge for meget af mediernes beskrivelser (der henleder folks opmærksomhed på den sensationelle eller skandaløse detalje primært for at tjene penge, men som så i øvrigt aldrig når at give det store billede).
Jeg taler nok knap så meget til/om de personer, der måtte have egne dårlige personlige erfaringer. Den slags er naturligvis altid meget beklageligt. Disse personer findes i øvrigt i Adventistkirken og i alle andre kirker også. Og det er godt, at der er none, der tager sig tid til at lytte til deres historier, så de føler sig hørt.
Men lad mig i øvrigt i denne forbindelse nævne en ubehagelig oplevelse, jeg havde i min egen Adventist-kirke engang for en del år siden: Jeg kommer ind i forhallen, og på opslagstavlen hænger en artikel fra Jyllandsposten med en kæmpe overskrift: “En frafalden muslim”. Artiklen handler om en mand, der har vendt sig fra islam og nu hælder en masse galde ud over alt det afskyelige, han synes, der findes i islam.
Hvorfor hænger den artikel på opslagstavlen i min kirke?
Den eneste grund, jeg kan gætte på, er, at vedkommende, der har hængt den op, ønsker at hævde sig lidt eller sin kirke: “SE HER FOLKENS! HER KAN I SELV SE HVOR AFSKYELIG ISLAM ER (underforstået: HVOR GODE VI SELV ER)”. Hæ hæ! Endelig er der én (nemlig manden fra artiklen), der har vendt sig fra den forkerte religion.
Ville vedkommende, der har hængt den op, bryde sig om at opdage, at i moskeen er der blevet hængt en tilsvarende artikel op fra Alt For Damerne nr. 23, hvor man kan læse om en frafalden adventist?
Hævdelses-princippet “Nu skal der kastes med sten” vinder over “Gør mod andre…”-princippet. Den slags synes jeg er ubehageligt.
21 juli 2007 kl. 20:31
Måske min oplevelse af at læse dit blog indlæg - som jo på ingen måde behøver have noget at gøre med din oplevelse af at skrive det - også gik lidt på, at jeg ikke vidste, hvilke kritikere af Evangelist, du havde i tankerne. Fx har jeg først lige opdaget ved 2. læsning (eller 3.?), at du endda sammenligner dig selv med farisæeren, hvilket i sig selv er lidt tankevækkende og selvfølgelig gør billedet lidt anderledes.
Jeg husker et møde i Vejlefjordkirken, hvor udgangspunktet også var en avisartikel om ung dansk fyr, der fandt Allah i stedet for Jahve, og at det var da noget ganske forfærdeligt. Enig i at det er et ret forkert udgangspunkt at have, det at fokusere på anderledestroende for at hævde sig selv og sin egen tro.
Når det kommer til skrækhistorierne, så er de af meget forskellig karakter, alt efter hvilket kirkesamfund det handler om, og også om hvilke personer, der er implicerede i sagen, og hvad anklagerne egentlig går på. Altså er det ganske enkelt ikke rimeligt at feje historier til side og sige “sådan nogen har alle kirker”. Evangelist har vel omtrent 100 medarbejdere, alle sammen centreret om en bestyrelse og om stifteren, Christian Hedegaard. Mens SDA-historierne - som også skal tages alvorligt, naturligvis - handler om forskellige steder i Adventistkirken og om forskellige personer, så er de fleste Evangelist-historier centreret om ledelsen (Løbner og Hedegaard), og anklagerne er ret enslydende.
Men ja, vi har selv (i adventist-regi) pænt meget at arbejde med også. Og jeg tør nok godt sige, at vi også har nogle sekt-problemer efter min mening, som vi må få bugt med indefra.
22 juli 2007 kl. 13:18
Det var da noget af en religiøs indkøbstur du har haft gang i denne sommer - hvad fik du med hjem de forskellige steder ud over måske at “gå glad hjem”
23 juli 2007 kl. 0:15
Ja, det kan godt umiddelbart se ud som en shoppetur, men jeg var nu ikke på religiøst indkøb, men det er rigtigt, at jeg er en glad fyr.
Det, jeg først og fremmest fik med hjem, var et sociologisk overblik over en stor del af frikirkelandskabet her og nu.
Jeg er ikke på udkig efter en ny teologi eller sådan noget. Jeg er på mange måder glad for den teologi, der lå nede i adventist-kassen, som jeg er vokset op i, især rytmen med min ugentlige hviledag. Jeg kan nok bare godt lide at have fingeren på pulsen, tror jeg, og til det formål må man jo være, hvor der sker noget.
Men okay, følgende fik jeg med hjem:
-Der er kristne mennesker udenfor adventist-kassen, som er bedre end gennemsnitsadventisten til at have både hjerte, hånd og hoved (Vejlefjordskolens motto) med i sit liv.
-Der er stadig også kristne mennesker, der er lige så gode til at efterlade hjernen, når de går ind til et møde, som gennemsnitsadventisten er god til kun at medbringe hjernen.
-Der er næsten nok adventister, der ønsker at udtrykke anerkendelse til “de unge” eller “de nye projekter” til at man kan vedtage dette ved en generalforsamling.
-Adventistkirken Danmark har valgt sig en fantastisk ledelse.
-Mange mennesker i de frikirker, der efterhånden har 100 år på bagen, er stadigvæk først i gang med at vænne sig til ikke at bruge internt sprog.
-Det er en utopi at tro, at alle 3.generations-kristne kan sætte sig ind i, hvad det igangværende paradigmeskifte fra det moderne over i det senmoderne/post-moderne betyder for Jesu Kristi krop.
-Der er heldigvis to fantastiske mennesker (og alle, som de kommer i nærheden af), der ikke ved, at det er en utopi, og som derfor gør alt, hvad der står i deres magt for at forklare det til alt og alle, og det går faktisk helt godt for dem.
-Den næste generation (de 13-14-årige) ser ud til at blive de involverede, når den vækkelse, som min mor tit har talt om, bryder ud i fuldt flor.
-Jeg fik refokuseret på vigtigheden af discipelskab.
-Jeg forstod vigtigheden af at underkaste sig lidt bedre og opbyggede en teori om, at Luthers tanke om, at vi alle er præster har udviklet sig i uheldig retning til, at vi alle tror, vi er den, der har ansvaret for alle ting, og at det er derfor vi altid forsøger at have en holdning til alt, hvilket er så opslidende i vores informationsfyldte verden, at vi er nødt til at tage medicin for at få hverdagen til at hænge sammen. Men hvordan undgår vi, at de ledere, vi underkaster os, går hen og får magtsyge (som f.eks. none paver gjorde op igennem historien)? Hvordan kan man som leder holde sig ydmyg nok? Nå, det må vi vel bare bede Gud om at hjælpe os med…
-Jeg lærte, at det ikke var grenens opgave at producere frugter, men i stedet blot at holde sig koblet op (til det rigtige træ vel at mærke), så der automatisk kunne komme (gode) frugter.
-Jeg fik bekræftet, at vi lever i de sidste tider, tiderne af Jern & Ler (Titlen på den bog, jeg forhåbentlig en dag får skrevet), hvor tingene flyder sammen til den pærevælling af tohuwabohu, som det hele var i(nden) begyndelsen. Det vil sige spændende tider.
-Mange mennesker beder.
-Undere sker.
23 juli 2007 kl. 20:35
Rigtig spændende - tror faktisk det kan være ret sundt at tage på en “Bilbo Baggins” tur - har ikke selv gjort det så meget i DK, men tager som regel til UK for at snuse lidt
Du nævner noget med internt sprog, og jeg tror også du omtalte det da vi snakkede på apo.stævnet – kan du ikke sige noget mere om det du har iagttaget?
Tvesok, den der med Jern og Ler og de sidste tider - den tror jeg godt jeg vil have uddybet - hvad mener du med “jern og ler”??
24 juli 2007 kl. 1:19
Har hørt, at der sker mange spændende ting i UK (Adventistkirken planter også temmelig mange menigheder dér af alle mulige slags for tiden). Mødte en fantastisk leder fra en London-kirke (var det for to år siden efterhånden?) til et church-planters exchange i Tyskland. Hvad var det nu, han hed? Og ham rapperen dér…
Jern og Ler…
Tjah, jeg tænkte bare, omkring den drøm dér, som Nebukadnesar havde, som man kan læse om i nogle af versene fra Daniels Bog 2,31f., med den billedstøtte, der består af forskellig slags materiale, som siges nede i vers 39 at repræsentere historiens gang set fra Kongens synspunkt og fremefter. Det i beretningen kronologisk sidste materiale, som fødderne er lavet af, er en sammenblanding af jern og ler.
Hvis det skulle være en beskrivelse af den sidste tid (og her skal det jo lige indføjes, at jeg - også af forskellige andre grunde - tror, at vi befinder os i den sidste tid, (så min mening er temmelig forudindtaget her)), så passer det bare meget sjovt sammen med, når guruer som Bauman bruger begreber som “flydende” til at beskrive den verden, han befinder sig i. Og få vil vel efterhånden benægte, at kasserne i hvert fald til en vis (høj) grad er ved at blive ophævet, så tingene uundgåeligt flyder lidt sammen, og adventist-Niels, gifter sig med pinse-Line, tager på seks forskellige sommerlejre i løbet af én sommer og begynder at snakke med apostol-Henrik og baptist-Thomas om emerging church-samtaler - for bare at lægge ud med nogle kirke-eksempler.
Jeg kunne også tage litteratur- (og film-)eksemplerne: Inden for kunsten i øjeblikket (de seneste ti-tyve år) er det mest hippe, man kan lave, at tage forskellige genrer (Danske Banks reklame: Få det bedste fra to verdener), stilarter, personer, historier, temaer osv. og så blande dem sammen til sit eget kunstværk. To fodnoter fra mit speciale:
fodnote 149: (om filmen League of extraordinary gentlemen) En film fra 2003, hvor velkendte karakterer som Dracula, den usynlige mand, den usårlige mand, Kaptajn Nemo, Dr.Jekyll/Mr. Hyde m.fl. skal udføre en mission sammen. (www.leagueofextraordinary gentlemen.com) Plottet minder i denne henseende om Svend Åge Madsens novelle ”Forordet” fra novellesamlingen Mellem himmel og jord, i hvilken genetiske rekonstruktioner af Shakespeare, Dante, Homer (!), Kafka, Goethe, Dostojevskij, Karen Blixen, Voltaire, Cervantes, H.C. Andersen, Rouseau, Svend Åge Madsen selv og andre tidligere forfattere skal samarbejde om at lave en antologi.
Fodnote 150: (om filmen night at the museum) En film, der udkom i de danske biografer i 2007, og i hvilken kulturer fra forskellige tidsaldre sættes stævne for at udføre en fælles mission. Således samarbejder pludseligt aztekerne med romerne, ægypterne, de amerikanske nybyggere og hunnerkongen Attila assisteret af et de mystiske (i filmen talende) hoveder fra påskeøerne. (www.nightatthemuseum.com))
Om internt sprog: Jo, jeg iagttog f.eks. Thomas W, der fangede min kone i at sige noget med “lys i øjet” og fik hende til at oversætte det til “livskraft”. Jeg var jo ikke ret længe på de fleste stævner, da jeg kun kom for nogle få seminar-møders skyld, så jeg kan i virkeligheden ikke sige så meget om, hvordan folk taler rundt omkring i alle kirker, men jeg bemærkede, at f.eks. apostolerne først var i gang med at opdage feltet uden for borgen/kirken nu (Thomas karikerede sin egen opvækst i baptistkirken med “så mange aktiviteter inden for borgen som muligt”, og jeg ville kunne fortælle en lignende historie fra opvæksten i min lokale adventistkirke). Og hvis de først er ved at opdage det felt nu, så kan de (præcis som “os” andre) ikke have nået at lært at tale feltets sprog endnu, men taler stadig deres borgs kulturs sprog (som jeg ikke kender, men tænker må være der. Et par eksempler fra pinsekirken kunne være “Bliv vasket i Jesu blod!” - en udmærket frase fra Bibelen, men sekulariserede mennesker fatter jo ikke en meter. I Adventistkirken vil man også stadig kunne opsnuse sjove eksempler. (None, der kan hjælpe mig her? - det er for lang tid siden, jeg sidst var i en traditionel adv.kirke.)) You get the idea. Vendinger fra bibelen sagt til folk, der ikke ved, hvor deres bibel er.
29 juli 2007 kl. 18:19
Nogle betragtninger fra en journalist på KD, der også afgav Alternativ Sommerfestival 2007 et besøg:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/256670?highlight=festival+arnborg
30 juli 2007 kl. 12:46
Kan I huske dette citat?
Hvad nu, hvis vi som mennesker, der er vokset op i det moderne danske samfund er indoktrineret til kun at tro på videnskaben og ikke til, at Gud kan eller vil helbrede som i ApG 5,12-16. Ville du og jeg være den, der gik hen til en apostel i fast overbevisning om, at Gud virkede gennem ham eller hende, og at jeg eller du ville kunne blive helbredt? Ville vi tro på det? Ville vi tro på, at det overhovedet kunne lade sig gøre? Ville det være os intellektuelle, der fik at vide: “Din tro har frelst dig”? Eller er det kun de ikke-intellektuelle unge fyre og kvinder, der har været ude i tvangstanker, selvmordsforsøg, depression og stoffer - de særdeles livsglade unge fyre og kvinder der var mødeværterne, holdt prædikenerne og lavede meget af alt det praktiske arbejde på sommerfestivalen, altså de unge fyre og kvinder, artiklen ikke nævner -, der netop kan forvandles til sådanne livsglade mennesker?
Jeg har selv mistet en lillebror, som ikke blev helbredt, selvom jeg bad. Hele hans liv var han handicappet, selvom jeg bad. Jeg har sammen med mange andre bedt for en kræftsyg, der lå på Århus Amtssygehus, og som ikke blev rask, men døde.
Jeg ved, at hovedanken imod helbredelsesmøder er, jamen hvad så med Henning, der ikke blev helbredt? Havde han ikke tro nok? Det kan jeg ikke svare på. Jeg har mødt og talt med Henning og ved, at han i hvert fald har tro. Jeg kan heller ikke svare på, om de, der bad for ham, ikke havde tro nok. Men jeg ved, at jeg tror, at vi er temmelig indoktrinerede allesammen til ikke at tro på, at det overhovedet kan lade sig gøre.
31 juli 2007 kl. 15:23
Angående citatet: Well put, Holger.
Jeg tror helt sikkert på helbredelse ved bøn, selv om jeg ikke har oplevet det - blev temmelig overrasket, da jeg som 14-årig måtte erfare, det ikke virkede. Men tror da at det sker en sjælden gang imellem.
Har en bog til gode på en af fars hylder - aner ikke hvad den handler om, men bogtitlen lyder rigtig spændende: “Is God still in the Healing Business?” Det er nok den slags diskussioner, jeg går meget med. Lever vi stadig i miraklernes tid? Hvilke mirakler dominerer i dag? Tjente de et andet formål på apostlenes tid?