Uden egentlig at have planlagt det og at være stilet imod det kan Line og jeg nu pludselig se tilbage på besøg på seks forskellige kirkesamfunds årsmøder og sommercamps inden for de sidste få uger.
Det begyndte med Adventistkirkens årsmøde og generalforsamling i Nærum i maj, som jeg ivrigt fulgte med i det hele af, mens Line ankom om fredagen og kun var med til sidste del af.
Så var jeg en uge i sommerhus med Schwiegermutti og Line oppe ved Ålbæk, hvor AMC og Frederikshavns-et-eller-andet (”kirkecenter” eller sådan noget) holdt deres sommercamp. Det er sådan none folk med rimeligt meget fut i r… Men meget flinke mennesker. De lider tilsyneladende ikke helt så meget under resten af landets (kirkers (og resten af samfundets)) aldersforskel-syndrom (som i virkeligheden måske nok slet ikke har så meget med alder at gøre, når det kommer til stykket), og de taler ikke helt så meget jargon-sprog, som alle vi andre stadig kan have en tendens til, men der kan dog stadig godt være lidt skræmmende elementer for “nye”. Folk der falder i ånden osv… Men så må man jo bare håbe, at dem, der medbringer nye, er i stand til at udlægge, hvad der sker.
Så en tur til Kolding, hvor Apostolsk Kirke havde sommerlejr. Var der egentlig kun for at høre to foredrag. Pengene (50kr/dag) var godt givet ud. Igen, flinke mennesker, men en del (af de relativt få, jeg så) havde nok - igen ligesom resten af kirke-Danmark - brug for at genopfinde den dybe kirketallerken (hvilket de foredrag, jeg hørte, da i øvrigt også handlede om).
Mellem foredragene satte jeg Thomas A på et tog hjem og Line på et tog til Herning, hvor Evangelist holdt deres Alternativ Sommerfestival. Det skulle ifølge Line og none af vores venner og Anders og Maria have været noget temmeligt kvalitets-agtigt lovsang og tilbedelse derude. Den smule, jeg har beskæftiget mig med Evangelist, er ret begrænset, men jeg ved, at der er mange kristne grupper, der står i kø for at kaste den første sten, og det forstår jeg af princip ikke. Heller ikke selvom jeg selv har ubesvarede spørgsmål til Evangelist. Det havde farisæerne helt sikkert også til kvinden grebet i hor.
Så en tur til Odder, hvor Oase-fællesskabet (Folkekirke-regi) holdt sommerlejr. Igen var jeg der kun for to bestemte foredrags skyld. Jeg vidste faktisk ikke så meget om Oase-fællesskabet på forhånd. Jeg troede, at det var Valgmenigheden (i Århus), der stod for lejren, men det var en landslejr. Line og jeg mødte en del bekendte dernede, og Kenneth og jeg traf noget af vores blog-community. Der var rigtig sommer-lejr stemning i det gode vejr (i modsætning til Ålbæk-ugens monsun). Det var godtnok også none herlige mennesker, og det hele var meget frikirke-agtigt (i betydningen: Ikke som man forestiller sig Folkekirken, hvis det, man forbinder med Folkekirken er en næsten tom landsbykirke fra Middelalderen). Det kunne have været fedt at have deltaget i et enkelt fællesmøde ud over det seminar, jeg lige fulgte.
Mellem de to foredrag på Oasen fik Line og jeg kørelejlighed til en enkelt aften på Pinsekirkens Sommercamp i Mariager, hvor vi havde hørt, at tre af vores venner skulle synge. Dér mødte vi også en del folk, vi kendte hjemme fra Århus. Der skulle være “voksen”-møde i én hal kl. 19:00 og ungdomsmøde (hvor dem, vi kendte, skulle synge) i en anden kl. 19:30, så vi tænkte, at vi lige kunne nå en halv times lovsang det første sted og så gå over og fortsætte i ungdoms-hallen. Men det blev nu kun til en enkelt lovsang og cirka en halv times oplysninger til “voksen”-mødet, inden vi gik over i den anden hal. At komme derover var en lidt speciel oplevelse på flere måder: For det første var alle, der sad omkring os, 14-15 år i gennemsnit, så vi følte os ca. lige så gamle, som vi nu engang er. Og for det andet var lovsangen, inden taleren gik på, at sammenligne med de to gange, jeg har været i Herning for at høre Michael W Smith. Seriøst! Både scene-mæssigt, lyd- og lys-mæssigt, og stemningsmæssigt. Folk væltede frem over stolerækkerne, når lovsangen startede, og alle de unge stod og hoppede op og ned foran scenen, mens de sang og tilbad. Det var temmelig festligt. Når lovsangen var færdig, brød folk spontant ud i: “Dee elsker Jesus…Alle dem, der hopper, dee elsker Jesus…Alle dem, der hopper, dee elsker Jesus…” Og bagefter var der rig mulighed for forbøn, og de fleste benyttede sig af det. Senere på aftenen, da ungdomsforeningens Casino-Royale-Poker-turnering (med dresscode!) gik i gang ved 22:30-tiden (Hvor var du, Stian?) i den øvre café, tøffede vi hjemad (efter en gang nachos og et spil 10.000 i den nedre café).
Nå, men det endte jo altsammen ret camp-surfer-agtigt. Næste sommer tror jeg nu nok, at vi holder os til ét enkelt sommer-stævne.
