Rigtige wordpressere tror på Gud!

Seks turbo-kristne og en enkelt forfatter-blog på top 7 i dag…

Sprognørdens hjørne 1

Successen

For nylig var jeg til et foredrag om “det moderne” vs. “det senmoderne”, og en ting, der nævntes som noget, der havde forandret sig her på det seneste, var “sandhedskriteriet”, der havde forandret sig til “succeskriteriet”. Man søger ikke længere/er ikke længere interesseret i den videnskabelige form for objektiv “sandhed”, som det moderne gik meget op i, men stræber nu derimod efter en mere eller (i det fleste tilfælde) mindre veldefineret “succes”.

Det kan være et meget interessant indslag i den videnskabskritiske afdeling, jeg netop har oprettet her på min blog, men da overskriften til denne post har med sprognørderi, skal jeg her kun behandle formen af en bøjning af ordet succes. (Ifølge min fremmedorbog udtales ordet [syk'se], og det er egentlig klart, for sådan udtales det også på fransk, som vi har lånt ordet fra.)

Nå, men det er almindeligt kendt, at man som regel (en regel med en tilhørende (dog begrænset) mængde usikkerhed vedhæftet), hvis man er i tvivl om, hvorvidt et ord staves på henholdsvis den ene eller anden måde, ved en søgning på google hurtigt kan finde ud af, hvad der er den rigtige stavemåde.

F.eks. hvis man på grund af ordets udtale er i tvivl om, om det hedder “generelt” eller “generalt”. Den understregede vokal kan udtales som den såkaldte “mumle-vokal”, der i øvrigt findes i masser af ord - især i suffixer (endelser), f.eks. i ordet “endelser” - og det giver anledning til mange stavefejl. Nå, men “generalt” får man 134.000 hits på (hvis man søger på danske sider), “generelt” får man 22.800.000 hits på, og så ved man, hvordan det nok staves. I dette tilfælde var forholdet altså 1:170.

Jo nærmere man kommer forholdet 1:1, jo større usikkerhed må der herske omkring, hvordan et ord egentlig staves. Personligt vil jeg nok sige, at så snart forholdet er mellem 1:1 og 1:2, så bør begge stavemåder accepteres.

Andre, f.eks. retskrivningsordbogen, tillader undertiden noget større margener, f.eks. ved ordet pen(n)alhus. Her er forholdet 1:42.

Nu til den bestemte form af ordet succes. E’et er på grund af franske udtaleregler kort, og når vi så skal til at sætte det danske suffix “-en” på for at gøre opmærksomme på den bestemte form, er vi nødt til at fordoble konsonanten “s” for at bibeholde det korte “e”, altså “successen”.

Nu udtales det “s” desværre ikke på fransk og dermed heller ikke på dansk, og derfor kan en fordobling heller ikke bidrage til at holde vokalen “e” kort, og måske er det derfor, retskrivningsordbogen ikke tillader formen “successen”, men kun “succesen”.

På google er forholdet dog 1:6, altså inden for margenen 1:1-1:42.

Vi kan herefter konkludere, at retskrivningsordbogen er temmelig inkonsekvent eller ikke-up-to-date i forhold til nutidig dansk sprogbrug (Hmm, den tillader heller ikke “temlig”, selvom forholdet er 1:40.), hvis man vel at mærke anser google for at være repræsentativ for danskernes nutidige sprog. Om fem-ti år vil google jo nok ikke kunne være det længere, når der både ligger sider fra 2027 og 1998. Hmm…

Men tilbage til “successen”. Den syvendedel, hvis sprogsans fik dem til at fordoble s’et, var de helt galt på den, fordi de ikke havde gennemskuet, at det stumme “s” ikke ville have none (”none” vil blive behandlet særskilt i Sprognørdens hjørne 2) effekt?

Nej, det tror jeg ikke, for fransk havde lånt ordet fra latin “successus”, hvor s’et fordobledes, da det ikke var stumt dengang.

Konklusion nr. 2: Det er fransk, den er gal med. Men de omgår problemet ved at danne bestemt form uden suffix: “le succès”. Spørgsmålet er så, hvorfor de overhovedet skriver s’et, eller hvorfor de ikke udtaler det.

Konkurrence IX

Hvis du har travlt med at holde sommerferie, kan du jo se, om du kan slå mig i Orb Avoidance (Det var det her, jeg talte om, Kevin).

I øvrigt totalt god musik. Jeg mistænker Antiloop for at stå bag.