Kære århusianske kristne og andre århusianere

Det kommende stykke tid kan det være, at I støder på denne plakat på forskellige opslagstavler i byen, f.eks. oppe på universitetet. Hvis I finder en opslagstavle, hvor den ikke hænger endnu, og I har lyst til at være til stor hjælp, kan I trykke her for at få en printervenlig udgave i høj opløsning, printe den ud og hænge den op dér.

På forhånd tak!

En lang kedelig historie om en blogs udseende

(Hvis du overvejer at begynde at blogge, så bare rolig: Man skal ikke kunne alle undernævnte ord for at kunne være med.)

Men til dem, der forstår det…

Som det ses, er layoutet herinde skiftet. Jeg troede ikke, at man efter at have blogget i blot tre måneder kunne få et så personligt forhold til et layout, som det tilsyneladende alligevel lod sig gøre. Jeg var faktisk blevet ret vild med mit “gamle” layout: white as milk.

Men det var ikke særligt effektivt, og så må man jo være klar til at ændre. Jeg savnede en mulighed for at have to sidebars.

Med mit ringe kendskab til, nej måske ikke ringe, middelmådige kendskab til computeri, fik jeg rodet nok rundt inde i mine wp-admin features til at finde ud af, at der var noget, der hed CSS, og at CSS vist var et rimeligt enkelt computersprog, der havde noget at gøre med min sides opsætning.

Sidst jeg havde rodet med noget, der ligner et computer-sprog, var da jeg med Hubert i gymnasietiden (den sproglige, men ikke den computersproglige gymnasietid) sad og lavede simple batch-filer, hvilket faktisk var meget sjovt, og før det igen, var da jeg sad og lavede småprogrammer på min C64, og før det igen var da jeg sad og kiggede på, at min far programmerede en tank, han havde fået sin Lambda til at tegne, til at skyde hatten af en mand. Er det mon efterhånden 15 år siden?

Min karriere inden for programmering var altså ikke den vildeste, men heller ikke totalt ikke-eksisterende, og jeg overvejede derfor, om jeg skulle give mig i kast med at lære lidt CSS, så jeg f.eks. kunne ændre i min blogs style sheet.

Jeg bruge min ene joker og ringede til Kenneth, der nok kunne hjælpe mig lidt videre, men han havde gæst(er?), så jeg ringede forholdsvist hurtigt af igen, og tænkte i stedet over, hvem jeg så ellers lige kendte i lokalområdet, der ville kunne assistere mig.

Aha! Andreas! Men hans nummer, som jeg ellers var sikker på, at jeg havde skrevet ned et eller andet sted, som åbenbart ikke var på min telefon, var ikke på min telefon (som jeg jo lige har skrevet i den indskudte sætning).

Så jeg ringede rundt til Stian, der ikke tog sin telefon og til Per, der ikke havde Andreas’ nummer, men som til gengæld havde Helle i nærheden, da de var i gang med Åben Kælder nede i Århus Cafekirke, men Helle havde heller ikke Andreas’ nummer, og til NCC, men han tog heller ikke sin telefon, og SÅ gik det op for mig, at jeg jo bare kunne bruge eniro (sindssygt hurtigt tænkt, jeg ved det).

Efter et hurtigt opslag på eniro havde jeg Andreas’ nummer, og så ringede jeg til ham og spurgte, om han kunne hjælpe mig. Han svarede, at det ville han nok godt kunne, men han skulle nok lige bruge tyve minutter, hvorefter han ville ringe tilbage.

En time eller halvanden senere, da han stadig ikke havde ringet tilbage, gik jeg i seng og satte min telefon på lydløs og tænkte, at han nok havde fundet noget mere vigtigt at bruge sin tid på.

I dag ringede han så og sagde, at han havde fundet ud af, hvad der skulle ske, for at jeg kunne få to sidebars, og så kom han hen forbi mig, og vi satte os til at kigge på det, men det viste sig desværre ikke at være muligt, så længe min blog lå hosted på wordpress.com, og hvis jeg hostede den selv, så vi kunne gå ind og ændre sidens kode, ville jeg ikke længere have alle de lækre features som f.eks. blog-statsne.

Derfor besluttede jeg mig til sidst for at skrotte white as milk til fordel for et tema, der har to sidebars. Men dem var der ikke lige så mange af at vælge imellem. Først kunne jeg faktisk kun finde ét, og det var det samme, som Kenneths (altså uoriginalt, hvis jeg også tog det). Men da Andreas fortalte, at også Jens Christian brugte det, blev jeg forvirret, for jeg huskede de tos temaer som forskellige.

Sandheden var et sted derude, og den var, at de to havde det samme tema, men at man i temaet havde mulighed for at ændre farveopsætningen, og at Kenneth havde valgt orange, mens Jens Christian havde valgt rød.

Altså besluttede jeg mig for det tema, og så ville jeg bruge en farve, der hverken var orange eller rød.

De andre farver passede mig bare ikke, for enten var de for tunge eller også var de pigefarvede, eller også skulle jeg vælge standardfarven blå, der var meget pæn, men det var jo standardfarven, så det gad man heller ikke.

Til sidst faldt jeg til alt held over et andet tema med to sidebars, og dette temas farveopsætning er lidt mere kompliceret og derfor spændende, og derfor endte min blog nu med at have det udseende, som det nu har.

Konkurrence V

Konkurrence IV - Kan du finde Holger?

Holger sidder, som sædvanligt klædt i sin rød/hvid-stribede bluse, ombord på dette fly, som min far faldt over på Google Earth. Hvor - nærmere bestemt?

Kan folk ikke gætte sig ind på det ud fra detaljerne på billedet, vil der senere blive oploadet hjælp.

Adventistkirken Danmark i bevægelse II

Sidste nyt:

Kirken har modtaget en pengegave til genansættelse af Frank Rechter, der dermed tilbydes dette.

Der indkaldes til fællesmøde for prædikanter og forstandere    d. 25. marts. Emnet: Drøftelse af kirkens fremtid og unions-bestyrelsens visioner for kirkens videre arbejde.

Ole Kendel ønsker at træde tilbage som unionsformand.

Det er hovedpunkterne i brevet “Budgetudfordringer for 2007 - del 2“, der kan læses inde på adventist.dk ved at trykke her.

Brevet, der er underskrevet Ole Kendel, bruger en tredjedel af sin plads til med kursiv at fremhæve, at menighedsplantning var dét, de nytestamentlige kristne foretog sig, hvorfor det også burde være menighedernes fokus i dag.

Update: Frank Rechter har tilsyneladende takket nej (inden tilbudet blev offentliggjort).