Nå men så sidder jeg her så 2. juledag forholdsvist afslappet, bevæbnet til tænderne med den stærkeste kop kakao og må affatte min lillebrors nekrolog.
Jeg er ikke totalt smadret, da det er noget, jeg har ventet på (dog hverken i spænding eller jubel) hele mit liv, og i går d. 25/12-’06 kl. 17:30 sov han så ganske stille og roligt ind.
1. Juledag - godt ramt, Flemming!
Min lillebror var en glad fyr. Og det er egentlig utroligt, taget i betragtning at han i sine 23½ år hverken lærte at tale, gå eller endsige kravle. Multihandicappet 23-årig baby, der lå ned det meste af sit liv uden mulighed for at fortælle, hvad han tænkte eller gerne ville lave eller hvor det gjorde ondt, men for det meste var han glad og tilfreds.
Et eksempel til efterfølgelse.
Jeg husker at have fået at vide i begyndelsen, at man nok skulle være glad, hvis han blev 7-8 år, så man må sige, at han har gjort det mirakuløst godt.
Ifølge min overbevisning bliver det næste, som han oplever, Jesu genkomst - en anden årsag til, at jeg ikke er totalt smadret. Og jeg glæder mig til at høre, hvad han har at fortælle fra sit liv. Hvis jeg troede på, at han kunne høre mig nu, ville jeg sige:
Vi ses, Flipper. 
De danske nazister udnytter nu de autonomes kamp for at beholde Ungdomshuset på Nørrebro i København.
Våben, Piger, Spil og Narko.
Mens vi venter….
Havregryn? i julekonfekt?
Ønskeliste til Overskrift.dk
Sherin Khankan har fortjent den allerstørste (fredelige) modstand
Saa er der billeder igen!
Hvad er det nu…
Jeg kommer og ånder dig i nakken, Lars! ;-D
Sammenhængskraft
Klimaet er imod deres kultur
Den sidste gave
Nytårsforsæt: At udleve min mors gyldne leveregler 
Arkæologiens evner eller en julegave
Rektor søges
