Godt jeg ikke er Bertel Haarder

Kapitel 1
Tænk at være den politiker, der står med det overordnede ansvar for en gymnasiereform, som overbelaster lærerne i den grad, at selv Peter i 1.g kan se, hvor umenneskelig den er. [umenneskelig i betydningen menneske-nedbrydende]. Det må ikke være rart. Det er nok heller ikke særligt rart for de mennesker, der bliver nedbrudt. Men frem for alt må det ikke være særligt rart at vokse op som børn af de mennesker, der har fået en ringe uddannelse, fordi deres lærere var nedbrudte mennesker. Grønland er et eksempel på et samfund, hvor man ikke har så veluddannet en befolkning, og hvor det ikke er særligt rart at bo, fordi samfundet ikke er specielt velfungerende. Ud over at det er koldt, har de også en ufattelig selvmordsrate. I Danmark dør vi for tiden ud over selvmord også af overdosis, og kan det ikke gå ind under ét? Min pointe: Mindre uddannelse = mindre statsgæld, men mindre uddannelse er også = mindre stærkt samfund. Og tænk at være dén person, hele ansvaret kan placeres hos. Det må ikke være rart. Godt jeg ikke er Bertel Haarder. Men det må selvfølgelig være fedt nok at bliver kroketmester to år i træk. Det tror jeg også, jeg ville have skrevet på min beskrivelse inde på folketinget.dk, hvis jeg var.

Jeg og mig

For et par år siden var jeg til en forelæsning på universitetet i Århus, hvor en professor fortalte, at vor tids mest udbredte litteratur-genre er personlige hjemmesider. Han kunne også fortælle, at den mindst læste genre var… personlige hjemmesider. Vi skriver og skriver i håb om, at hele verden vil give os lidt opmærksomhed. Men fordi vi har så travlt med at skrive, når vi åbenbart slet ikke at læse, hvad de andre skriver, og så er vi tilbage ved nul. Det synes jeg er lidt sjovt, og det tænkte jeg lige, at jeg ville dele med jer andre… men I læser det jo ikke.